NEJ’ets enigma – Europols nederen i det ulydige Danmark

af Vladan Cukvas

Vi har lige overstået en folkeafstemning om hvorvidt Danmark skal med i Europol. Eller handlede den om hvorvidt retsforbeholdene skulle afskaffes, eller måske noget imellem de to muligheder. Det viste sig faktisk at ikke alle, inklusiv politikeren selv, var rigtig klar over hvad der helt præcis blev stemt om. Alligevel, blev resultatet et klart og entydigt NEJ på trods af politikernes anbefalinger (63% af folketinget, inklusiv de største og regerende partier) til at afkrydse et JA.

Selvom det nu ikke var helt klart hvad vi skulle sige ja eller nej tak til, er det alligevel meget interessent at undersøge bevægegrunde for Nej stemmerne. Jeg gætter på, at der er mange forskellige og til tider modstridende motiver der har spillet ind. Mange vil dog, ligesom det blev gjort op til og under selve kampagnen, fremlægge grunde hvorfor de stemte nej eller ja, men eksperternes analyser vil typisk se bort fra disse grunde og fokusere på årsagerne. Jeg vil ikke forsøge sådan en analyse her, men vil blot komme kort omkring nogle af de nævnte motiver og forklaringer der gjorde sig gældende både før og efter afstemningen. Continue reading

Syriens gordiske knude

by Vladan Cukvas

“Vi er ikke terrorens uskyldige ofre” lyder overskriften og budskabet i en artikel som Carsten Jensen, den mest berømte danske dissident, har skrevet i Information. Det som CJ siger, er desværre kun en del af historien og det undrer mig, at han stopper dér. Rigtigt nok, er der tale om en folkelig opstand og modstand mod de fremmede magter anført af USA, som er opstået i de forskellige krigsberørte (læs besatte) lande, ligesom det er rigtigt, at både Saddams og Assads regimer med deres repressive politik overfor politiske modstandere var med til at skabe et miljø hvor ekstremisme trives. Men der er nogle ekstra detaljer som gør, at hele billedet ændrer sig markant når man spotter dem.

Amerikanerne og deres allierede (først og fremmest UK og Danmark) er mildt sagt blevet upopulære i de krigshærgede lande og af mange af deres borgere, som selv har grebet til våben, anses som et legitimt mål. Når man rejser 5-6 tusinder kilometer væk fra sit eget land med våben i hænderne og begynder at skyde på folk, det mindste man kan forvente er, at de skyder tilbage. Det burde stå klart til enhver som kan tænke. Continue reading

Is Yanis Eurofuckis?

 by Vladan Cukvas

 

Well, the time will tell, but before that time I have a word to say about the fear of the Greek tragedy contagion in Europe

For more than a century ago L. Frank Baum wrote the famous novel “The Wonderful Wizard of Oz”, which most people are familiar with through the 1939 film adaptation “The Wizard of OZ”. At the first glance the novel appears to be a children novel, but some readers, like Henry Littlefield, offered a political reading of the story, where the characters portrayed stand symbolically for genuine people and the political ideas and economic models which they promoted at the time. Quite understandingly for a writer, Baum never left reading instructions so the novel perhaps unintentionally got to live two lives – the childishly naïve one, and the political life stern and annoying in its insistence to wake us up to the true reality. The novel was perhaps destined to suffer from the split personality disorder.

Anyways, I don’t wish to revive the long ago buried discussion about the plausibility of the political interpretation of the novel, but the fact remains that the great Wizard of Oz in the contemporary political discourse on the left (the left ought to be taken in a very broad sense) is a very real figure. Continue reading

Folks korte hukommelse – mediernes vigtigste aktiv

af Vladan Cukvas

Diskussionen om hvem bærer skylden for ledigheden minder lidt om diskussionen om hvis skyld finanskrisen var. Var det de uansvarlige låntagere, eller bankerne der smed penge omkring sig. Hvem var den største spekulant? Var det mennesker som købte lejligheder, som de aldrig havde planer om at betale tilbage, men blot at sælge for at inkassere friværdien, eller bankerne (ejendomsmæglerne, byggeinvestorer) der tjente på hver transaktion og i øvrigt spillede poker spil udenlands. Eller var det den daværende regering som med sin politik gjorde alt for at puste luften i boligboblen (fastfrysning af boligskat, afdragsfrihed, Københavns kommunens foræring af sociale boliger til andelsboliger, et mislykket forsøg på at dumpe boligselskabernes lejligheder på markedet under gunstige vilkår for lejerne osv.). Sagen er den, at regeringen sammen med bankerne startede pyramidespillet, og når folk øjnede muligheden for at tjene nemme penge, så gjorde de det, vel at mærke opfordret af både bankerne og regeringen. Alt så godt ud. I foråret 2008 var ledigheden 1,6%, og boligejerne kørte rundt i pandekagelandet i deres store firehjulstrækkere med de første iPhones i lommen. Men så kom finanskrakket
Continue reading

Myten om den gode hyrde – må kun tænketanke tænke?

 

Af Vladan Cukvas  / 30. oktober 2014

 

For ikke så længe siden læste jeg en artikel i Information med en kryptisk titel ”Træk en sandhed i automaten”. Under dens velartikulerede og akademiske sprogfacade kunne jeg ikke undgå at høre jammeren over erosion af tilliden til autoriteter på vidensområdet, hvor viden skal forstås meget bredt. Skylden for denne sørgelige og endda farlige tendens skulle, ifølge artiklen, ligge hos de mange internet brugere, som i vores digitale verden hurtigt kan klikke sig til en selvbestaltet ekspert indenfor et eller flere områder. Og ikke nok med det, men endnu værre er det, at det brede publikum begyndte i højere grad at falde for dette svindelnummer. Det er hvad denne erosion af tilliden til den officielle ekspert går ud på – en udvanding af skellet mellem viden og ikke-viden i den postfaktuelle verden, ved at ekspertens territorium bliver invaderet af stort set alle med adgang til internettet, men uden evne til at håndtere den store mængde informationer de bliver udsat for. Publikum er begyndt at bytte de dyre billetter til en ægte akademisk forestilling for gratis adgang til et cirkus af selvindlysende og nemt fordøjelige sandheder. Det passer egentlig godt med vores fast-food kultur.

Men forholder det sig virkelig sådan? Er uofficiel viden et oxymoron? Skyldes inflation af ekspert begrebet alle andre end de officielt udnævnte eksperter?

Svaret på dette spørgsmål vil man få i sondringen mellem officiel og alternativ, mellem en ”ægte” forsker og en ”lægforsker”, som er en der for vildt i informationsjunglen da han var på vejen fra en lægmand til en ægte forsker. Continue reading