Den hovedløse politiske diskurs – hvor blev det kritiske syn af?

by Vladan Cukvas

Descartes’ skeptiske visdom at skære verden over i to

At være naiv kan virke befriende for de fleste. Det naive menneske kendetegnes ved at det tror, at verden er som den tager sig ud. Der er intet skin, ingen hemmeligheder eller gåder. Derfor slipper det naive menneske for at tænke over verden og kan nyde dens barnlige enkelthed selv når den udstiller sin forvirrende kompleksitet.

Noget anderledes forholder det sig med filosoffer og videnskabsmænd. De har for længst forkastet det naive billede som noget ganske useriøst og delte verden i to – den illusoriske og den ægte verden.  Verden for dem var for det meste drilsk, mystisk og skjult, og for at begribe den skulle man være kritisk og forsigtig. Frem for alt skulle man hele tiden kigge bag kulisserne.

At kigge bag kulisserne var Descartes’ anbefaling, som alle ægte videnskabsfolk har fulgt til punkt og prikke. Efter et utal af generationer, som fik ordentlig skolegang, blev det kritiske syn en udbredt norm. Alle skulle have lært at stille de kritiske spørgsmål, for det var vejen frem til den ægte verden. Men blev det egentligt så udbredt en norm?

Selv et hurtigt, overfladisk blik på den moderne politiske diskurs viser, at mennesker svigter konsekvent denne visdoms rettesnor og vælger at tro, at skinnet ikke bedrager i den politiske verden. Continue reading

Syriens gordiske knude

by Vladan Cukvas

“Vi er ikke terrorens uskyldige ofre” lyder overskriften og budskabet i en artikel som Carsten Jensen, den mest berømte danske dissident, har skrevet i Information. Det som CJ siger, er desværre kun en del af historien og det undrer mig, at han stopper dér. Rigtigt nok, er der tale om en folkelig opstand og modstand mod de fremmede magter anført af USA, som er opstået i de forskellige krigsberørte (læs besatte) lande, ligesom det er rigtigt, at både Saddams og Assads regimer med deres repressive politik overfor politiske modstandere var med til at skabe et miljø hvor ekstremisme trives. Men der er nogle ekstra detaljer som gør, at hele billedet ændrer sig markant når man spotter dem.

Amerikanerne og deres allierede (først og fremmest UK og Danmark) er mildt sagt blevet upopulære i de krigshærgede lande og af mange af deres borgere, som selv har grebet til våben, anses som et legitimt mål. Når man rejser 5-6 tusinder kilometer væk fra sit eget land med våben i hænderne og begynder at skyde på folk, det mindste man kan forvente er, at de skyder tilbage. Det burde stå klart til enhver som kan tænke. Continue reading