Curriculum Vitae
Uddannelser
2005 – 2008 Cand. Mag. Filosofi, Københavns Universitet
(Specialet: Nationalism and Power; reference. Sune Holm
1997 – 2005 Bachelor, Filosofi, Københavns Universitet
Kort om specialet.
Specialet tager udgangspunkt i Foucaults magtbegreb og bruger det som et teoretisk redskab til at analysere nationalismen som en politisk magtform, der har sit historiske sæde.
Analysen sidestiller forskellige teorier om nationalismen fremført af henholdsvis af E. Gellner, B. Anderson og A. Marx. Disse teoriers gyldighed afprøves i lyset af de forskellige politisk-filosofiske overvejelser omkring statsbegrebet og suverænitetsbegrebet (G.Agamben, K.Schmitt)
I den forbindelse lægges der særlig fokus på menneskets relation til stat, religion og samfundet, hvortil der følger en analyse af de afledte begreber ”biopolitik” og ”biopwer”, samt deres relation til de dominerende neolibera-listiske traditioner indenfor statstænkning.
Det røde tråd udgør magtbegrebet samt dets epistemologiske implikationer.
Der sættes kritisk fokus på magtbegrebets egnethed som et teoretisk værktøj designet til at belyse historiske processer indenfor den videnskabsteoretiske, den politiske og den sociale sfære.
Overvejelserne omkring magtbegrebet suppleres med en sprogfilosofisk refleksion, der sigter at forbinde den fysiske (politiske) handling med den kommunikative(sproglige) handling i kraft af deres rationalitet. Det sidste inddrager centrale tekster af H.P. Grice, L.Wittgenstein, J. Searle, P.F.Strawson od til dels J. Habermas.
Kort om faglige interesser og kompetence områder.
Eksistentialisme, Politisk filosofi og Sprogfilosofi udgør tre områder, jeg har beskæftiget mig mest med i løbet af studiet og efterfølgende. Rækkefølgen afspejler også hvilket område fik mest opmærksomhed.
De eksistentialistiske temaer fik dog mest plads idet jeg har skrevet tre romaner (se publikationsliste), der hver på sin vis arbejder med de problemstillinger, som er forankret i menneskets fundamentale vilkår.
Senere kom jeg til at udvide dette interessefelt ved at stille de samme fundamentale problemer indenfor den sociale og den politiske sfære. Jeg rettede opmærksomhed mod samfundet og dets politiske form. Med andre ord, jeg bevægede mig mere i retning af en politisk eksistentialisme. Selv om det det ikke er eksplicit nævnet, har jeg selvfølgelig i denne forbindelse beskæftiget mig med en række etiske problemstillinger.
Sprogfilosofiske refleksioner har jeg primært arbejdet med som en del af argumentationsteori og som en tilgang til både de epistemologiske og de videnskabsteoretiske emner, der i mere eller mindre grad knytter sig til den ovenfornævnte politiske eksistentialisme og samfundskritik.