FED is dead – tribute to the chopperman

by Vladan Cukvas

An imaginary day in the not so distant future.

I woke up to the sound of chopper hovering above the town. The money was raining all over, just as the man had promised. She lifted her gaze with the mixture of surprise and confusion, and then she glanced back at me as I said to calm her down.

– It’s a chopper, baby.

– Whose chopper is this?

– Fed’s.

– Who’s Fed?

– Fed’s dead baby, Fed’s dead.

Ledsaget udgang fra arbejdsmarkedet

 

Af Vladan Cukvas April 9, 2014

Ledsaget udgang fra arbejdsmarkedet – det er følelsen af at være arbejdsløs nu om dage. Denne følelse hviler i relationen indsat-tilsynsværge; man er prøveløsladt, i hvert faldt i forhold til kontanthjælpsmodtagere, som stadigvæk ”sidder inde”. Dog, spørger jeg mig selv, hvem sidder egentlig inde i et system, hvor mennesker er frie først kl. fire og hvor friheden er en forkrøblet skabning, der er på udsalg i valgårene? Det er ikke til at sige, selv hvis man klatrer på visdommens højeste punkt – Tossebakken.

Til grund for den lovgivning, hvorved de arbejdsløse kriminaliseres, ligger et retfærdighedsbegrebet med beslægtede og i sig forankrede begreber om pligt og ansvar. Dette retfærdighedsbegreb har en social og ideologisk tilbliven, som er værd at stifte bekendtskab med, såfremt man gerne skulle vide hvad begrebet betyder. Ordet pligt lyder dejligt for den som ikke elsker, men vil elskes. En god mellemløsning, ja ligefrem en lappeløsning, der virker dér, hvor den etiske fordring er dødfødt og skal genopleves på kunstig vis. Mennesket skal forpligtes til at være et godt menneske, et retfærdigt menneske. Og omvendt, hver man skal gør sin pligt for overhovedet at blive et godt menneske. Det er menneskets ansvar. Pligten skal udføres, ligesom et arbejde, for i denne verden kommer intet gratis. I pligtens verden kommer intet af kærligheden, men af arbejdet. For i profittens verden sidder pligten på tronen; den er værdiernes og moralens ubestridte konge. Det slår vi fast med det samme. Derfor lyder pligten endnu bedre for den som lover mad og husly. Han forpligter andre, og hvis de ikke gør deres pligt bliver de aldrig gode. De bliver skurke. Dem skal vi holde øje med, de arbejdssløse, de utaknemlige, de uansvarlige. De onde! Continue reading

Myten om den gode hyrde – må kun tænketanke tænke?

 

Af Vladan Cukvas  / 30. oktober 2014

 

For ikke så længe siden læste jeg en artikel i Information med en kryptisk titel ”Træk en sandhed i automaten”. Under dens velartikulerede og akademiske sprogfacade kunne jeg ikke undgå at høre jammeren over erosion af tilliden til autoriteter på vidensområdet, hvor viden skal forstås meget bredt. Skylden for denne sørgelige og endda farlige tendens skulle, ifølge artiklen, ligge hos de mange internet brugere, som i vores digitale verden hurtigt kan klikke sig til en selvbestaltet ekspert indenfor et eller flere områder. Og ikke nok med det, men endnu værre er det, at det brede publikum begyndte i højere grad at falde for dette svindelnummer. Det er hvad denne erosion af tilliden til den officielle ekspert går ud på – en udvanding af skellet mellem viden og ikke-viden i den postfaktuelle verden, ved at ekspertens territorium bliver invaderet af stort set alle med adgang til internettet, men uden evne til at håndtere den store mængde informationer de bliver udsat for. Publikum er begyndt at bytte de dyre billetter til en ægte akademisk forestilling for gratis adgang til et cirkus af selvindlysende og nemt fordøjelige sandheder. Det passer egentlig godt med vores fast-food kultur.

Men forholder det sig virkelig sådan? Er uofficiel viden et oxymoron? Skyldes inflation af ekspert begrebet alle andre end de officielt udnævnte eksperter?

Svaret på dette spørgsmål vil man få i sondringen mellem officiel og alternativ, mellem en ”ægte” forsker og en ”lægforsker”, som er en der for vildt i informationsjunglen da han var på vejen fra en lægmand til en ægte forsker. Continue reading