by Vladan Cukvas<\/p>\n
En gang var der en faktuel verden regeret af dronning Sandhed<\/em>. All var glade for den, for det var en verden man kunne stole p\u00e5. Men en dag kom dj\u00e6vlen Internettet og den faktuelle verden gik under. Til folks store forvirring efterlod dj\u00e6vlen sig mange verdener og l\u00e5ste den gode dronning i det hundredespejl rum. Det skabte stor \u00e6rgrelse blandt hendes trofaste embedsm\u00e6nd, som lige siden m\u00e5tte live i det de kaldte den post-faktuelle verden. Men efter nogen tid gik det op for nogen, at dj\u00e6vlen Internettet blot var en af dronning sandhedens mange ansigter og at den var speciel, fordi den havde stor k\u00e6ft og plaprede l\u00f8s om alt. Men mest af alt kunne han lide at tale om dronningens embedsm\u00e6nds beskidte l\u00f8gne da den troede, at l\u00f8gne er lige s\u00e5 afsl\u00f8rende som sandhederne selv. Mange kom til den erkendelse, om s\u00e5 ubevidst, at sandheden aldrig fandtes. Af dem der gjorde det var nogle glade og jublede, mens andre havde den f\u00f8lelse, at de lige pludselig v\u00e5gnede op helt n\u00f8gne i skoleg\u00e5rden. De havde behov for at snakke om deres utryghed og kunne ikke undg\u00e5 at udtrykke v\u00e6mmelse ved dj\u00e6vlens v\u00e6rk. Flere \u00e5rtier efter at Internettet forbandede verden til selvudrensning bliver interessen for det i\u00f8refaldende begreb \u201dpost-faktuel\u201d gang p\u00e5 gang genoplevet i h\u00e5bet om forbandelsen vil blive oph\u00e6vet og den faktuelle verden vil genopst\u00e5. Men dj\u00e6vlen var s\u00e5 snedig, at han lavede en f\u00e6lde, s\u00e5 alle der ville g\u00e5 tilbage til det gamle blev hurtig l\u00e5st i det hundredspejl rum. Det der f\u00f8lger er historien om dj\u00e6vlens forbandelse fortalt af dj\u00e6vlen selv. <\/p>\n Ind i mellem blusser debatten om den post-faktuelle verden op, som f.eks. for nylig i Information, og selv om Information skal roses for det, virker timing lidt elendig. Interessen synes at v\u00e6re vakt af det amerikanske pr\u00e6sidentvalg og is\u00e6r af Donald Trumps optr\u00e6den i det. Men det virker lidt besynderlig at bruge Trump som prototypen p\u00e5 den postfaktuelle verden blot femten \u00e5r efter at vi blev udsat for en konstrueret virkelighed (l\u00e6s l\u00f8gnen) om Iraks masse\u00f8del\u00e6ggelsesv\u00e5ben og Saddam Husseins forbindelser til Al-Qaeda, som f\u00f8rte til en r\u00e6kke krige, hvis konsekvenser vi ser og til dels m\u00e6rker stadigv\u00e6k. Ingen tvivl om, at manden trods sin upolerede charme og n\u00e6rmest kvalmende selvsikkerhed ligner umiskendelig et postfaktuelt monster, som ud\u00f8ver sin epistemologiske heksekunst ved enhver t\u00e6nkelig lejlighed, s\u00e5 er han alligevel langt fra den f\u00f8rste og eneste. Han har blot gjort det til sin stil. \u00a0Faren ligger dog i, at ved at fokusere for meget p\u00e5 Trump kan debatten hurtig ende i en blindgyde[1]<\/a>.<\/p>\n Forresten, at d\u00f8mme en pr\u00e6sident efter hans valgkampagne og hans eller hendes l\u00f8fter vil v\u00e6re alt for naivt. Det gjorde det Norske Nobelkomite i forbindelse med Obama og da tog de grueligt fejl. Efter at han fik Nobel fredspris \u201da conto\u201d, f\u00f8rte han intet mindre end seks krige, og n\u00e5r han om ikke s\u00e5 l\u00e6nge forlader sin post, s\u00e5 vil man i lang tid efter t\u00e6lle ligene af hans \u201dfredstogter\u201d i Mellem\u00f8sten og Nord Afrika.<\/p>\n Alligevel, nogen vil sige, at selv om det ikke begyndte med Trump, s\u00e5 var han alligevel karikaturen, der gjorde realiteterne mere tydelig. Delvis enig, og det er under alle omst\u00e6ndigheder oplagt at s\u00f8ge post-faktualiteten i den politiske arena, for det er d\u00e9r, at l\u00f8gnen har sin fast adresse.<\/p>\n Deja-vu der giver g\u00e5sehud <\/strong><\/p>\n T\u00e6nder man for sin elefant hukommelse og kigger lidt l\u00e6ngere tilbage i historien, s\u00e5 vil man kunne genfinde post-fakualitet ved enhver st\u00f8rre historisk begivenhed. Krigspropaganda og \u201dfalse flag\u201d operationer fra Reichstag brand og Gleiwitz, over Tonkin-bugt til Gladio har v\u00e6ret det, som formede vores opfattelse af den sociale of is\u00e6r politiske virkelighed, en opfattelse som guidede vores beslutninger. Disse l\u00f8gne fik endda et teknisk navn \u2013 Statslige forbrydelser mod demokratiet[2]<\/a> – som i folkelig sprogbrug er bedre kendt som konspirationer. At nogle (alt for mange) af dem stadigv\u00e6k opfattes som kontroversielle hj\u00e6lper ikke faktualitetens sag, for det bekr\u00e6fter bare, at fakta og politik altid har haft et patriarkalsk forhold, hvor politikken er den der har bukserne p\u00e5.<\/p>\n Kigger man over i \u00f8konomi og is\u00e6r den finansielle sektor s\u00e5 finder man endnu st\u00f8rre virvar af kontradiktoriske p\u00e5stande. Mange har vist sig at v\u00e6re falske, hvis ikke bevidst vildledende. Her vil man straks t\u00e6nke p\u00e5 Wall Streets og is\u00e6r Goldman Sachs\u2019 rolle i finanskrakket i 2008, men IMFs politik over de sidste fem \u00e5rtier har v\u00e6ret \u00e5rsag til endnu st\u00f8rre miseren i store dele af Afrika, Asien og Syd Amerika. Statistiske tryllerier med opg\u00f8relsen over ledigheden i USA er endnu et str\u00e5lende eksampel<\/a> herp\u00e5[3]<\/a>. Konsekvensen blev, at der tegnede sig et billede af en verden hvor \u00f8konomieksperten ikke er en skikkelse man ubetinget skal stole p\u00e5. Sagen g\u00f8res ikke bedre af, at i de groveste tilf\u00e6lde af finansiel manipulation og skandaler, som for eksampel LIBOR<\/a>, FOREX<\/a>, og Goldfix<\/a> eller HSBCs penge hvidvaskning<\/a> for den Mexicanske narkokartel, har juridiske eksperter udpeget af politikere fors\u00f8gt at overbevise folk om, at et rap over fingrene var den rigtige straf til skurkerne.<\/p>\n Hvad s\u00e5 med videnskabsm\u00e6nd? Dem m\u00e5 vi stole p\u00e5, da objektivitet og upartiskhed har v\u00e6ret de idealer, der har b\u00e5ret hele den progressive udvikling siden oplysningstiden. Men igen hj\u00e6lper det ikke sagen, at videnskabsm\u00e6nd er ofte uenige og at visse ting i verden er lidt ligesom Schrodingers kat, b\u00e5de findes og ikke findes afh\u00e6ngig af hvorn\u00e5r eller hvem man sp\u00f8rger. Den videnskabelige erkendelsesproces er samtidigt en social proces, hvor de sociale magtrelationer s\u00e5vel som tricks og kneb g\u00e6lder ligesom i ethvert socialt spil. Aff\u00e6rer som forfalskning af videnskabelige artikler<\/a> og brug af SCIgen<\/a> software hj\u00e6lper ikke faktualitetens sag.<\/p>\n I sundhedssektoren kommer der hele tiden afsl\u00f8ringer om medicinal industriens pres p\u00e5 l\u00e6gepraksis omkring valg af behandlingsmetoder[4]<\/a>. Alle husker den store H1N1 pandemis genkomst<\/a>[5]<\/a>, der aldrig \u201dgenkom\u201d, men som alligevel solgte medicin for milliarder af dollars. N\u00e5r der tillige kom afsl\u00f8ringer<\/a>[6]<\/a> om myndighedernes og de store mediehuses rolle i sagen, s\u00e5 kan man ikke bare holde fast i sin optimisme ang\u00e5ende fakta og ekspertise. Samtidigt er vi som aldrig f\u00f8r blevet m\u00e5l for en r\u00e6kke ern\u00e6ringskampagner om sunde produkter, og l\u00e6ser man dem alle sammen over tiden s\u00e5 n\u00e5r man til den forvirrende og utrolige konklusion, at rigtig mange madvarer er b\u00e5de sunde og usunde. Og n\u00e5r det s\u00e5 sker, at den videnskabelige diskurs bliver kapret af politiske og \u201dbig business\u201d interesser, som var tilfaldet med klima debatten, s\u00e5 bliver det rigtig sv\u00e6rt at bevare troen p\u00e5 faktualiteten. Nu trues forskning med officielt at blive overdraget til de ikke indviede, hvilket vil m\u00e5ske blot formalisere en i h\u00f8j grad allerede eksisterende praksis, hvor lobbysterne og eksperterne ikke er til at skelne fra hinanden. Sikke en nedtur for faktualiteten, kan man rolig sige.<\/p>\n Hertil vil man straks indvende, at folk er godt klar over at der findes bedragere, men det er ikke ensbetydende med, at viden og ubestridelige fakta ikke findes. Dette er dog et akademisk svar som mange kan hurtig blive enige om, men det stemmer ikke overens med den praksis man alt for ofte bevidner. Man kunne ogs\u00e5 sige, at hver afsl\u00f8ring kan opfattes som et bevis p\u00e5, at samfundet i det hele taget er i stand til at holder sig selv sund. Den er lidt sv\u00e6r at sluge, for n\u00e5r l\u00f8gne begynder at sive ud fra efterh\u00e5nden alt for mange spr\u00e6kker, s\u00e5 tr\u00e6der straks den mistroiske toppen af et isbjerg<\/em> effekt i kraft. Man befinder sig pludselig i l\u00f8gn paradokset<\/em> (af formen – en gr\u00e6ker sagde, at alle gr\u00e6ker lyver) og d\u00e9r kollapser logikken for de fleste. Udvejen bliver, som altid i logikken n\u00e5r paradokser opst\u00e5r, at alt er tilladt. Men er det egentlig?<\/p>\n Et eller andet sted i elefant hukommelsen vil man ogs\u00e5 kunne finde episoder, hvor man m\u00e5tte ty til politisk magt og lovgivning for at bek\u00e6mpe \u201dondartede\u201d former for faktaulitet, som f.eks. historierevisionisme i sine adskillige opr\u00f8rske episoder[7]<\/a>. For nylig kunne vi h\u00f8re David Camerons ber\u00f8mte tale i UN om den ikke voldelige terrorisme og Extremisim Bill, som til trods for dens fokus p\u00e5 islamisk ekstremisme har alt for stor r\u00e6kkevidde. Mange i det uafh\u00e6ngige milj\u00f8, ofte betegnet som det alternative, hvor myten om faktualiteten er kommet p\u00e5 sin h\u00e5rdeste pr\u00f8ve forstod, at budskabet utvetydigt ogs\u00e5 g\u00e6lder dem, is\u00e6r the 911 truth movement<\/a><\/em> og adskillige andre, som udfordrede magtelitens ekspertise p\u00e5 de mest f\u00f8lsomme punkter.<\/p>\n Hvad siger det egentlig om faktualiteten, at den skal beskyttes med pigtr\u00e5d og politistav? At den ikke kan st\u00e5 p\u00e5 egne ben?<\/p>\n Og det er her hvor tingene for alvor bliver kompliceret. I alle disse afsporinger overholdt man normen og den gode skik for fakta dannelse. Man bedrev en redelig videnskab. Alts\u00e5, i post-faktualiteten er der ikke kun tale om at vi bliver udsat for nogle billige kinesiske kopier og at snyd ikke engang fors\u00f8ges skjult, men at originalen forsvandt og at folk inds\u00e5, med lidt oversk\u00e6gget deja-vu, at det hele var menneskelig, alt for menneskelig.<\/p>\n Pointen er, at n\u00e5r m\u00e6ngden af rod, usikkerhed, l\u00f8gn og bedrag synes at have n\u00e5et sin kritiske masse, s\u00e5 kan man med rette sp\u00f8rge om vi nogensinde har haft faktualitet. Var det blot en myte opdyrket af de barmhjertige autoriteter? Hvis ja, s\u00e5 er den postfaktuelle verden blot en afmytologiseringsproces. Den er en erkendelse, at vi aldrig rigtig havde noget faktuelt. Den er afgudernes ragnaroks anden del, denne gang i noget sekul\u00e6r form. Det viser sig som et folkeligt opg\u00f8r med autoriteterne, herunder ekspertv\u00e6lden. Lugten af r\u00f8gen fra det Aleksandrinske bibliotek spreder sig igen i sit rebelske raseri.<\/p>\n Nu er skurken blevet et folk, som tror det kan t\u00e6nke. Et folk som ikke l\u00e6ngere kan overbevises om at det har brug for hyrder. Et folk som kan skelne mellem simulakrum og originalen og m\u00e5ske vil helst bo i et simulakrum, som det selv har skabt. Et folk der tog den r\u00f8de pille.<\/p>\n At man stadigv\u00e6k holder fast i faktualiteten minder lidt om vores holdning til professionel sport. Ligegyldigt hvor meget doping der bliver afsl\u00f8ret, s\u00e5 v\u00e6lger vi stadigv\u00e6k at g\u00e5 meget op i den, som om intet var sket. Det ligner eksistentiel flugt, den bl\u00e5 pille, der ordineres hver gang der er mistanke om et intellektualiseringsrecidiv hos hoben.<\/p>\n En verden der skal s\u00f8mmes fast til en myte <\/strong><\/p>\n En anden bekymring vis-a-vis<\/em> post-faktualiteten er, at nu er man g\u00e5et s\u00e5 vidt, at verden opfattes som en konstruktion, som enhver har ret til at omforme ved at forme folks formodninger og overbevisninger om den. Men den sociale virkelighed er en konstruktion. Den sociale verden ER hvad vi tror den er. Sproget er b\u00e5de slagmark og v\u00e5ben p\u00e5 samme tid, og lige meget hvor tesen om \u201ddivision of linguistic labour\u201d end holder, s\u00e5 kan b\u00e5de folket og sproget noget mere. Det var Walter Lippmanns udgangspunkt samtidigt med at han understregede, at det som folk tror verden er, m\u00e5tte ikke overlades til tilf\u00e6ldighederne. Det var det historiske \u00f8jeblik, hvor t\u00e6nke-tanke begyndte at t\u00e6nke p\u00e5 folkets vegne. Foucault inds\u00e5 hvordan videnskaben og fakta-produktion revolutioniserede magtbegrebet og tjente eliten ved at etablere et nyt magtparadigme, der midt i oplysnings \u00e6ra havde en n\u00e6rmest overtroisk karakter. Tvunget til at adlyde<\/em>, blev erstattet med opdraget til at adlyde<\/em>.\u00a0 Set i lyset af dette er opr\u00e5b, at vi er p\u00e5 vej tilbage til middelalderlig magtpolitik m\u00e5ske snarere en \u201deyeopener\u201d end et tilbageskridt.<\/p>\n Verden er for l\u00e6ngst blevet forvandlet til en markedsplads hvor alt har sin pris og \u201dtime to market\u201d er det vigtigste motto. M\u00e5ske var det tilsigtet med liberalismens fremmarch, m\u00e5ske var det en utilsigtet sideeffekt. Men her g\u00e6lder det, pr\u00e6cis som Nietzsche inds\u00e5 for mere end 100 \u00e5r siden, at hvis man vil have opm\u00e6rksomhed, s\u00e5 g\u00e6lder det om at r\u00e5be h\u00f8jest. De h\u00f8jr\u00f8stede har \u00f8jnet deres mulighed, da en st\u00e6rk stemme kan \u201dtrumfe\u201d det hele.<\/p>\n Hvad s\u00e5 nu, Fakta Fupsen?<\/strong><\/p>\n Videns autoriteternes autoritet blev undergravet gennem en p\u00e5tvungen gennemsigtighed (l\u00e6s internettet) og sp\u00f8rgsm\u00e5let \u201dhvad skal man tro\u201d er for mange blevet erstattet med sp\u00f8rgsm\u00e5let \u201dhvem skal man tro\u201d. Post-faktualiteten er ikke blot inflation og prostituering af ekspertbegrebet. Den er ogs\u00e5 en slags for\u00e6ldresvigt suppleret med f\u00f8lelsen, at man er overladt til sig selv. Den f\u00f8lelse har mange der st\u00e5r udenfor og betragter dette efterh\u00e5nden cirkusagtige forestilling om ekspertv\u00e6ldens klodsede undergang. Det er et kaos og kaos frembringer utryghed, en tilstand som tvinger en til en \u00e6gte eksistentiel konfrontation med sig selv. Den eksistentielle dimension skal men dog ikke romantisere, da den subjektive sandhed i post-faktualiteten blev genf\u00f8dt vulg\u00e6rt, som under en voldt\u00e6gt eller snarere incest.<\/p>\n Hvor vi g\u00e5r hen herfra er ikke til at sige, men det bliver n\u00e6rmest umuligt at g\u00e5 tilbage og genopleve den afsj\u00e6lede illusion. Den bl\u00e5 pille har kun begr\u00e6nset virkning. Men en ting synes sikker – den etiske fordring m\u00e5 v\u00e6re lyset for enden af den post-faktuelle tunnel, der f\u00f8rer til den post-postfaktuelle verden.<\/p>\n [1]<\/a> Med en lille smule h\u00f8jrefl\u00f8js paranoia kan man f\u00e5 den tanke, at her i Danmark f\u00f8rer man (u)bevidst Hilarys kampagne ved konsekvent at udstille Trump?<\/p>\n [2]<\/a> Lance deHaven Smith.<\/p>\n [3]<\/a> If\u00f8lge FED, som henter deres data fra LBS ligger ledigheden i USA p\u00e5 lidt over 5%, men mange uafh\u00e6ngige eksperter har lavet et regnestykke, som viser, at den faktisk ligger p\u00e5 c.a. 23%. Et eksampel p\u00e5 en uofficiel opg\u00f8relse findes her: http:\/\/davidstockmanscontracorner.com\/newsflash-from-the-december-jobs-report-the-us-economy-is-dead-in-the-water\/<\/a><\/p>\n [4]<\/a> Peter G\u00f8tzsches skarpe kritik af dette forhold findes i hans bog https:\/\/www.saxo.com\/dk\/doedelig-medicin-og-organiseret-kriminalitet_peter-c-goetzsche_haeftet_9788771377927<\/a><\/p>\n [5]<\/a> Svineinfluenza fupnummer blev allerede lavet i 1976<\/p>\n [6]<\/a> Dem der foretr\u00e6kker video kan f\u00f8lge linket: https:\/\/www.youtube.com\/watch?v=zcHdmnTbH9Q&feature=player_embedded<\/a><\/p>\n [7]<\/a> I en r\u00e6kke lande er det strafbart, at ben\u00e6gte Holocaust. Ligeledes vedtog parlamenter i en r\u00e6kke lande en resolution, der etablerede en historisk begivenhed som en bestemt kategori, f.eks. folkemord. Det mest ber\u00f8mte eksampel nok de Tyrkiske forbrydelser mod Armenier. http:\/\/www.armenian-genocide.org\/recognition_countries.html<\/a><\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" by Vladan Cukvas En gang var der en faktuel verden regeret af dronning Sandhed. All var glade for den, for det var en verden man kunne stole p\u00e5. Men en dag kom dj\u00e6vlen Internettet og den faktuelle verden gik under. … Continue reading