by Vladan Cukvas<\/p>\n
Descartes\u2019 skeptiske visdom at sk\u00e6re verden over i to<\/em><\/strong><\/p>\n At v\u00e6re naiv kan virke befriende for de fleste. Det naive menneske kendetegnes ved at det tror, at verden er som den tager sig ud. Der er intet skin, ingen hemmeligheder eller g\u00e5der. Derfor slipper det naive menneske for at t\u00e6nke over verden og kan nyde dens barnlige enkelthed selv n\u00e5r den udstiller sin forvirrende kompleksitet.<\/p>\n Noget anderledes forholder det sig med filosoffer og videnskabsm\u00e6nd. De har for l\u00e6ngst forkastet det naive billede som noget ganske useri\u00f8st og delte verden i to – den illusoriske og den \u00e6gte verden. \u00a0Verden for dem var for det meste drilsk, mystisk og skjult, og for at begribe den skulle man v\u00e6re kritisk og forsigtig. Frem for alt skulle man hele tiden kigge bag kulisserne.<\/p>\n At kigge bag kulisserne var Descartes\u2019 anbefaling, som alle \u00e6gte videnskabsfolk har fulgt til punkt og prikke. Efter et utal af generationer, som fik ordentlig skolegang, blev det kritiske syn en udbredt norm. Alle skulle have l\u00e6rt at stille de kritiske sp\u00f8rgsm\u00e5l, for det var vejen frem til den \u00e6gte verden. Men blev det egentligt s\u00e5 udbredt en norm?<\/p>\n Selv et hurtigt, overfladisk blik p\u00e5 den moderne politiske diskurs viser, at mennesker svigter konsekvent denne visdoms rettesnor og v\u00e6lger at tro, at skinnet ikke bedrager i den politiske verden. Paradoksalt nok er det ikke kun almindelige mennesker, men ogs\u00e5 videnskabsfolk som udviser naivitet n\u00e5r det g\u00e6lder om at forst\u00e5 den politiske virkelighed. Det betyder dog ikke, at sondringen mellem den \u00e6gte og skinnets verden kollapsede. Det er snarere, at folk af en eller anden psykologisk grund foretr\u00e6kker skin frem for realitet i deres politiske liv. Eller m\u00e5ske fortr\u00e6ngte de det ene af de to. Det er i hvert fald det der kendetegner det politiske ved mennesket \u2013 tilsides\u00e6ttelse af det kritiske syn.<\/p>\n Det politiske menneske<\/em><\/strong><\/p>\n Det politiske menneske har et idiosynkratisk og endda intimt forhold til magten. Det politiske menneske er udrustet med en formidabel evne til at skabe sin egen verden. Det politiske menneske er overbevist om, at det kan skabe verdener ved at implementere politiske programmer og lede folket p\u00e5 sporet af dets \u201dprogressive\u201d politiske ideer. Det politiske menneske er st\u00e6rkt nok til at kunne modst\u00e5 cirkularitet i sin t\u00e6nkning, selv n\u00e5r det indr\u00f8mmer, at cirkulariteten er en blindgyde, en svaghed. Det vinder og taber konstant sine kampe om at v\u00e6re verdensskabende. Det bliver snydt og snyder flittigt selv, men det kan magte et skizofren forholdt til sin skabelse, for selv n\u00e5r dets kritiske blik n\u00e5r ud til dets egne bev\u00e6gegrunde, s\u00e5 er det politiske menneske dumdristig nok til at lukke \u00f8jnene og flirte med sin kritiske smag. Hos det politiske menneske er det kritiske syn erstattet med den kritiske smag p\u00e5 nogenlunde samme vis som dets samvittighed er erstattet med f\u00f8lelsen af tryghed. Det politiske menneske handler altid ud af frygt og bruger frygten som en pr\u00f8vesten for sine formodningers sandhed. Da det politiske menneske m\u00f8dte det kritiske menneske blev det det til en indre kamp, hvor d\u00e6monerne fik overh\u00e5nd til sidst og frygten (eller var det viljen til magt) afgjorde kampen til det politiske menneskes gunst.<\/p>\n Hvordan kunne det politiske menneske slippe godt af sted med sin epistemologiske heksekunst? <\/em><\/strong><\/p>\n Det oplagte svar, som antydet ovenfor, er, at den politiske virkelighed h\u00f8rer under kategorien den sociale virkelighed og alt hvad der h\u00f8rer dertil kan opfattes som menneskeskabt. Af den grund er den menneskeskabte verden ikke n\u00f8dvendigvis bundet til sandhedskravene p\u00e5 samme m\u00e5de som den fysiske. Det er snarere et sp\u00f8rgsm\u00e5l om smag og interesse end det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om sandheden. Vi skaber den verden vi efterstr\u00e6ber, den vi godt kan lide, det meste af tiden i hvert fald. Dermed er ogs\u00e5 det reelle i den politiske verden frigjort fra sin rolle som det metafysiske fundament for epistemologisk sandhedsprincip. Realismen er simpelthen forfejlet eller i det mindste overfl\u00f8dig[1]<\/a>. Det reelle ligger ikke udenfor, ved siden af eller under den nominelle politiske skabelsesakt, men i den.<\/p>\n I den politiske diskurs blev sandheden subjektiveret igennem den politiske eksistentialisme<\/em>. Det sande ved den politiske verdenen blev lige med tilfredsheden med det skabte, medmindre det var helt skrottet. Konsekvensen er, at det kritiske syn opfattes som noget godt kun for s\u00e5 vidt det tjener det politiske m\u00e5l og sikrer succesen. Et ganske pragmatisk syn p\u00e5 sandheden, nogle vil sige. Eller snarere et nihilistisk.<\/p>\n Historisk set har der v\u00e6ret forskellige ideer der krydrede det politiske og dermed (med)bestemte det sande ved det. Siden i hvert fald den franske revolution har den politiske sandhed p\u00e5 den bedste kollektivistiske vis v\u00e6ret t\u00f8jlet af ideen om det nationale, s\u00e5 efterh\u00e5nden blev psykiske tilstande som xenofobi sandheds funktionelle. Under alle omst\u00e6ndigheder fik det eksistentialistiske, som altid er lige med det enkelte menneske, sin store bror (en hybrid dobbeltg\u00e6nger) i den noget abstrakte og overindividuelle nation som ved hj\u00e6lp af begrebet om suver\u00e6nitet blev hovedb\u00e6rer af det politiske. Sandheden i det politiske forblev subjektiv, men p\u00e5 en overindividuel m\u00e5de.<\/p>\n Svar af denne type f\u00e5r en til at t\u00e6nke p\u00e5 debatten mellem realisme (rationalisme) og relativisme med dertil knyttede videnssociologi. Men at udl\u00e6gge den politiske diskurs p\u00e5 den m\u00e5de ville v\u00e6re misvisende. Godt nok har relativisme en st\u00e6rk appeal, idet den politiske diskurs er et skoleeksempel p\u00e5 hvordan en diskurs og dens centrale begreber blive kapret af politiske magter, hvilket kl\u00e6der diskursen af for integritet og trov\u00e6rdighed. Men, g\u00f8r man det alligevel, s\u00e5 risikerer man at miste en vigtig pointe \u2013 det politiske diskurs er i sidste ende et udtryk for en politisk eksistentialisme. Den sociologiske unders\u00f8gelse ville ikke tilf\u00f8re noget nyt og oplysende, men blot gentage den fundamentale pr\u00e6mis, nemlig at vi vil have det p\u00e5 den m\u00e5de. I ordin\u00e6r sprogbrug overs\u00e6ttes denne underliggende pr\u00e6mis med hvad s\u00e5.<\/em> Dette betyder, at n\u00e5r en analyse blotter et politisk program for dets skjulte dagsorden, s\u00e5 rammer den b\u00e5de kernen i den politiske diskurs og hele form\u00e5let med det politiske. At man bliver afsl\u00f8ret og gennemskuet er ikke nogen grund til at droppe sine interesser. Det eksistentialistiske definerer essensen i det politiske, som Karl Schmitt havde indset.<\/p>\n Skal vi k\u00f8bsl\u00e5 om dette svar?<\/em><\/strong><\/p>\n Mange vil sige nej og p\u00e5st\u00e5, at selv om den sociale virkelighed er menneskeskabt, opf\u00f8rer den sig selvst\u00e6ndigt og ikke kan styres af mennesker, ej heller politikere. Snarere er det omvendt \u2013 kreat\u00f8ren bliver hurtigt overhalet af sin egen kreation, og bliver dermed dens f\u00f8rste offer. Frankenstein effekten<\/em>! Den sociale virkelighed, herunder den politiske, har sit eget liv og det skal vi kende for at kunne g\u00f8re os nogle forh\u00e5bninger om at forst\u00e5 vores egne kreationer. Lidt ligesom n\u00e5r for\u00e6ldre m\u00e5 l\u00e6re at kende deres egne b\u00f8rn, selvom det var dem der har opdraget dem. Alene verdenens st\u00f8rrelse og indviklethed g\u00f8r, at vi ikke kan holde fast i det nominalistiske billede. Alts\u00e5, et gran af sandhed (og sandheden husker vi ligger jo altid i det hinsides) skal der v\u00e6re plads til, hvilket er nok til at opretholde sondringen som legitim. At forkaste sandheden, det kritiske syn, dualismen og alt hvad der f\u00f8lger med er moralsk forkastelig, forkert og, nogle vil endda p\u00e5st\u00e5 umuligt.<\/p>\n Sandelig ogs\u00e5, opgav en del sociologer og videnskabsteoretikere den st\u00e6rke individualistiske tilgang til fordel for en mindre individualistisk, hvor de sociale kreationer styrer scenen uden om og som regel p\u00e5 bekostning af individuelle akt\u00f8rer. Det gjorde Popper, mange af de \u00f8konomer og sociologer fra Wien skolen[2]<\/a>. Strukturalisterne, marxisterne og andre inspireret af hegelianske tanker antog fra starten, at den sociale verden var overmenneskelig, dybt begravet under overfladen og sand.<\/p>\n En verden der ville v\u00e6re sin egen skygge \u2013 et tilbagefald af skizofreni <\/em><\/strong><\/p>\n Hvordan det end forholder sig med den politiske virkelighed (og den politiske sandhed), s\u00e5 er sagen den, at et overv\u00e6ldende flertal af mennesker lader som om den \u00e6gte og den illusoriske politiske verden er et. Sandheden i deres \u00f8jne ligger p\u00e5 overfladen, fordi overfladen er skabt s\u00e5 den passer ens smag. Smagen bestemmer vores politiske virkelighed i sidste ende. Men hvem bestemmer vores smag? Er det os?<\/p>\n Ligegyldigt hvad svaret hertil er, s\u00e5 kan man stadigv\u00e6k holder fast i at, selv om det ser ud som om den politiske diskurs er besl\u00e6gtet med naiviteten p\u00e5 den ubevidste plan, er den p\u00e5 den bevidste plan mere \u00e5ndsbesl\u00e6gtet med hykleri, idet ingen kan tillade sig at v\u00e6re politisk naiv, da naiviteten er lige med politisk d\u00f8d.<\/p>\n Men der findes jo en historisk dimension ved den politiske og det er d\u00e9r, hvor det kritiske syn skal operere for ligesom at give det politiske lidt mere \u00e6del st\u00f8bning. Det politiske bygger p\u00e5 v\u00e6rdier og en v\u00e6rdidom omhandler kendsgerninger. Kendsgerningerne bliver givet os som en del af et billede af verdenen. Det kritiske syn skal i f\u00f8rste omgang udpege verdensbilledet som sit objekt og unders\u00f8ge det kritisk. Det kritiske syn skal hj\u00e6lpe os med at afg\u00f8re hvilket del af verdensbilledet er sand og hvilket er falsk (faktisk og ikke faktisk), f\u00f8r vi afgiver en v\u00e6rdi dom; f\u00f8r vi forholder os d\u00f8mmende over for verdenen i den politiske diskurs der omhandler den. Problemet er selvf\u00f8lgelig, at verden bliver skabt i og med et billede bliver genereret. Men det er netop d\u00e9r det kritiske skal finde sin rette brug. Og vi m\u00e5 jo passe p\u00e5 ikke at overf\u00f8rer det eksistentialistiske hvad s\u00e5<\/em> over til historieforskning, uanset hvor ivrig det politiske menneske er for at omfavne hele t\u00e6nkningsfeltet.<\/p>\n Vi skal vide hvordan en information blev produceret, hvad dens relations til sit objekt (hvilket som helst social begivenhed) er, og hvad dens relation til publikum er f\u00f8r vi kan tage stilling til publikummets (vores) relation til begivenhed (verdenen). Vi skal jo kunne vide om stemmerne i vores hoved er \u00e6gte; vi skal jo kunne vide om vi syner eller ej n\u00e5r vi ser p\u00e5 den politiske verden og dens historie. Vigtigst af alt, vi skal kunne genkende krigstrommer n\u00e5r vi h\u00f8rer dem p\u00e5 langt afstand. Vi skal kunne rede os selv fra krigsf\u00e6lden nogen (eller os selv) har sat op for os.<\/p>\n Hvis vi alts\u00e5 g\u00f8r modsat de fleste og i stedet holder fast i, at sondringen mellem den \u00e6gte og den illusoriske verden er epistemologisk gyldig, s\u00e5 er sp\u00f8rgsm\u00e5let hvordan vi kan skelne mellem de to. Med andre ord, hvilken af de to verdener skal v\u00e6re prinsen der vinder prinsesse sandhedens h\u00e5nd. Man kunne jo ogs\u00e5 sp\u00f8rge, hvor pladsen for det kritiske analyse \u2013 den politiske videnssociologi \u2013 skal v\u00e6re.<\/p>\n Portr\u00e6t af en markedsplads – fr\u00f8perspektivet<\/em><\/strong><\/p>\n Hvor st\u00e5r vi i dag mht. denne kritiske selvransagelse? Er vi ved vejsende? Er verden igen blevet god s\u00e5 vi kan l\u00e6ne os tilbage og nyde det lange \u00f8jeblik af stilhed?<\/p>\n Hvis vi skal kunne afg\u00f8re sandhedsdysten er det naturlig at kigge p\u00e5 m\u00e5den som den socio-politiske verden er givet os til daglig. Hvordan er den givet os? Den er givet os gennem de s\u00e6dvanlige kommunikationskanaler som langt de fleste budskaber bliver sendt igennem \u2013 massemedier. Derfra bliver det samlet op af publikum, og hvis man er en af dem der med j\u00e6vne mellemrum modtager og l\u00e6ser beskeder om visse typer begivenheder p\u00e5 det globale politiske plan, s\u00e5 f\u00e5r man efter noget tid sammenstykket et billede af den politiske situation. Det er et virtuelt<\/em> billede og den verden billedet p\u00e5st\u00e5r at repr\u00e6sentere er en virtuel verden strengt taget. Vi er i den, men samtidigt er vi afsk\u00e5ret fra den. Hvordan kan vi vide, at billedet afspejler verden korrekt?<\/p>\n Svaret afh\u00e6nger af hvilken side af pigtr\u00e5dshegnet man befinder sig p\u00e5. Er man beskyttet mod alverdens onder, s\u00e5 er man tilb\u00f8jelig til at tro, at alt er i den bedste orden. Hvis man tv\u00e6rtimod st\u00e5r p\u00e5 den forkerte side, s\u00e5 bliver man tilb\u00f8jelig til at v\u00e6re kritisk. Selv om det billede vi har af verdenen er virtuelt, f\u00f8les det som en barsk realitet at st\u00e5 p\u00e5 den gale side af pigtr\u00e5dshegnet. Dualismen tr\u00e6nger ind og verden bliver delt i to. Den skal erkendes p\u00e5 ny, og denne gang uden de naive forestillinger.<\/p>\n Det er her kampen for alvor udspiller sig. Det er ogs\u00e5 her, at tingene bliver filosofiske og forvirrende. For den der sulter kan ikke tage fejl af de smerter han f\u00f8ler, men n\u00e5r han skal finde en forklaring (en \u00e5rsag sammenh\u00e6ng) s\u00e5 har han kun de virtuelle billeder at g\u00f8re godt med. Dette betyder, at alt der vedr\u00f8rer den politiske verdens beskaffenhed bliver afgjort i den virtuelle verden.<\/p>\n Der findes noget der hedder politisk historie som er t\u00e6t knyttet til den politiske diskurs og chancerne for at finde noget der ligner sandheden er meget st\u00f8rre der. Det kritiske syn skulle f\u00f8rst og fremmest omfatte historien. Hovedsp\u00f8rgsm\u00e5let bliver hvad der egentlig sker (skete)?<\/p>\n Tag fx en krig og den officielle udl\u00e6gning af den. Der understreges af tilh\u00e6ngere af krigen dens moralske side \u2013 den verden vi \u00f8nsker at skabe. Denne understregning h\u00f8rer til v\u00e6rdi ontologien, hvor sandhedsbegrebet anvendt p\u00e5 den fysiske virkelighed ikke kan bruges. Det der d\u00f8mmes, sprogligg\u00f8res og dermed bliver skabt. Den er virtuel og det kritiske syn skal man bruge for at afg\u00f8re med sikkerhed hvorvidt et billede af en historisk begivenhed er passende (sand) eller ej. Vi har altid flere billeder at v\u00e6lge imellem, selv n\u00e5r de er enige om de historiske kendsgerninger de afspejler – the raw images<\/em>. Det politiske springer altid derinde og overtager udl\u00e6gningsfeltet. Det virker som et lille distorsionsspejlet. Det udpeger et billede og bestemmer med dekret hvad vi skal tro.<\/p>\n Krigsretorikken er det f\u00f8rste man skal mestre f\u00f8r man beg\u00e5r sig i en krig. Dern\u00e6st kommer det psykologiske krigsf\u00f8relse, hvor hjemmepublikum udg\u00f8r liges\u00e5 legitimt et m\u00e5l som modstanderen. MSM[3]<\/a> indsats skal man ikke undervurdere i denne sammenhang. Ordspillet er ogs\u00e5 blevet mere avanceret, og billigelse af volden (krigen) finder sted l\u00e6nge f\u00f8r man begynder at skyde. For et kvart\u00e5rhundrede skrev Samuel Huntington (CFR<\/a> memeber) sin ber\u00f8mte \u201dThe Clash of Civilisations\u201d og etablerede et nyt konfliktparadigme, hvor menneskeheden blev l\u00e5st i volden, der blev fremstillet som b\u00e5de uundg\u00e5elig og nobel, da ethvert drab handlede nu om civilisations spredning. Volden blev hyldet for sin emancipatoriske rolle.<\/p>\n Det kritiske syn skal der til for at minde mennesker om at konflikten mellem forskellige civilisationer er en gentagelse af korstogter. Det skal minde folk om at Thukydids<\/em> f\u00e6lde<\/em> er det der ligger bag konflikter i Mellem\u00f8sten og p\u00e5 den globale plan, ligesom det altid har ligget bag alle store konflikter. Fokuserer man p\u00e5 den igangv\u00e6rende store Orwellianske<\/em> krig mellem \u00f8st og vest, s\u00e5 vil man se en verden af ussel vold og forbrydelser beg\u00e5et af magter der p\u00e5 trods af deres civilisatoriske forskelle kan forenes gennem vold-fetichisme \u2013 partners in crime<\/em>.<\/p>\n Zoomer man endnu mere ind p\u00e5 de igangv\u00e6rende krige, s\u00e5 vil man se et Imperium der i et \u00f8jeblik af dekadent raseri k\u00e6mper for sin imperialistiske verdenssyn og undervejs g\u00f8r flittig brug af de noget mindre, men lige s\u00e5 slemme \u201dslyngelstater\u201d og deres korrupte regimer. Udover volden har disse m\u00f8rke kr\u00e6fter en ting tilf\u00e6lles som i deres \u00f8jne retf\u00e6rdigg\u00f8r de enkelte holocausts, der med j\u00e6vne mellemrum bliver udf\u00f8rt af Imperiets selv eller med dens velsignelse \u2013 frygten for at miste overmagt.<\/p>\n Frygt og magt danner en ond cirkel, hvor de bestyrker hinanden i et desperat fors\u00f8g p\u00e5 at fange hinanden. Hertil kan sagtens tilf\u00f8jes de syv synder, som f\u00f8rer os fra krig til krig mod det endelige og uundg\u00e5elige moralske nederlag.<\/p>\n Bag kulisserne i den virtuelle realitet <\/em><\/strong><\/p>\n Frav\u00e6ret af det kritiske syn i den politiske diskurs viser sig typisk i form af modstridende beslutninger og uforenelige beskrivelse af begivenheder, der \u00e5benbart h\u00f8rer til den samme type. Det skaber forvirring som nogle som fx. Neil Clark<\/a> har udtryk p\u00e5 en sjov m\u00e5de p\u00e5 sin blog, hvor han sp\u00f8rge om hj\u00e6lp for at f\u00e5 afklaret sin forvirring. \u201dI\u2019m confused, can anyone help me?\u201d <\/em>hedder det i hans humoristiske afd\u00e6kning af absurditeter i den officielle politiske fort\u00e6lling, som den vestlige (Imperiets) propaganda maskineri k\u00f8rer til utr\u00e6ttelighed.<\/p>\n Hykleri er godt nok blevet en essentiel del af det politiske, men ingen steder er det mere synligt end i MSMs- samt de statslige mediers udl\u00e6gning af politiske begivenheder. Det ser ud som om deres hovedpr\u00e6mis er, at folk i almindelighed af dumnaive. Yderligere antages det, at folk kan holdes i den tilstand, s\u00e5 det kontradiktoriske kan altid bortforklares ved at f\u00e5 tingene til at fremst\u00e5 komplekse og sv\u00e6re at forst\u00e5. Alt det i h\u00e5bet om, at de vanskelige sp\u00f8rgsm\u00e5l vil udeblive. Forvirringen er altid tilsigtet.<\/p>\n Dette ansporer til et kritisk forhold til massemediernes rolle i den politiske diskurs. Massemedierne var med til at forme og styre den. Forvirringen er b\u00e5de deres erkl\u00e6rede m\u00e5l og den reelle effekt de frembringer. Diskursen var der i forvejen. Mennesker har til alle tider diskuteret om de lokale politiske emner. Ledet af sin egen ide og hjulpet godt af teknologien udvidede nationsstaten diskursens emnefelt til at d\u00e6kke st\u00f8rre fysiske og sociale afstande. Folks hverdag blev invaderet af historier der ikke umiddelbart vedr\u00f8rte deres n\u00e6re livsverden. Disse historier sneg sig ind i den politiske diskurs og begyndte at give folk nye vinkler og nye perspektiver. Samtidigt blev diskursen mere abstrakt. Men den blev ogs\u00e5 afh\u00e6ngig af teknologien og kommunikationsteknikken for at g\u00f8res overskuelig.<\/p>\n Massemedier havde fra starten en s\u00e6rlig privilegeret position. De bestod af mennesker hvis job var at indsamle flest mulig oplysninger om hvad der foregik rundt i landet og s\u00e5 sortere dem og formidle deres historier til folket, alts\u00e5 til publikum, ved at r\u00e5be h\u00f8jt da ikke alle gad lytte til deres historier.<\/p>\n Deltagerne i diskursen stod i et asymmetrisk magtforhold til hinanden. Massemedier havde monopol p\u00e5 formidling og dermed p\u00e5 verdens skabelse. Publikummet var i position til kun at f\u00f8lge mediernes tolkning, alts\u00e5 det der bliver n\u00e5r skatten er trukket fra, s\u00e5 at sige. Sk\u00f8nt var der perpesktiveringer og nuanceringer indenfor massemedier, men alligevel kunne man hurtigt lugte ensidighed hvis man blot tog lidt tidsm\u00e6ssig afstand. P\u00e5 grund af mediernes betydning for kontrol over verden (folket) var det et must at f\u00e5 kontrol over sindet og der var altid nogen der gjorde det, indtil internetet kom.<\/p>\n Da internettet kom forstod de traditionelle medier hurtigt vigtigheden af de alternative kommunikationskanaler. De var de f\u00f8rste der etablerede sig p\u00e5 nettet. Men internettet gjorde det muligt for alle til at udveksle \u201dbrutto\u201d v\u00e6rdi af den indsamlede oplysningsmasse. Det nominale skel mellem brutto og netto blev usynliggjort af antallet af alternative informationskilder og deres reaktionstid. Ofte skete det, at de store kanoner i mediebranchen blev overhalet indenom af borger journalister, aktivister og medieentusiaster. Godt nok er emnefeltet stadigv\u00e6k domineret af MSMs overskifter, men nu er udl\u00e6gningsfeltet vokset uoverskueligt stort. S\u00e5 ud over det privilegiet at vide mere og vide f\u00f8rst, forsvandt ogs\u00e5 privilegiet for at vide bedst. Diskursen blev folkets eje til stor \u00e6rgrelse for t\u00e6nkningsmonopolister<\/em>.<\/p>\n Fordelen ved at sl\u00e5s i et minefelt <\/em><\/strong><\/p>\n Den politiske diskurs skred. Men den fik ogs\u00e5 en ny dimension. Selv om den foreg\u00e5r online genskabte diskursen p\u00e5 sin vis noget af den lokale n\u00e6rhed der enten var fortr\u00e6ngt eller n\u00e6gtet (forsvandt i abstraktioner?). Den gav folk en virtuel umiddelbarhed<\/em> som en surrogat f\u00f8lelse af den global n\u00e6rhed<\/em>. Folk begyndte at kommunicere med hinanden direkte, hvilket afd\u00e6kkede en form for kvantum entaglement<\/em> p\u00e5 den sociale, intellektuelle og \u00e5ndelige plan.<\/p>\n Den politiske diskurs fik en ny dimension. Magtforholdet var stadigv\u00e6k asymmetrisk, men nu var det sv\u00e6rt at sige til hvis ugunst. De alternative medier kunne godt bide fra sig og blev til en v\u00e6rdig modstander. Med det nye v\u00e5ben i h\u00e5nden (internettet) var asymmetrien en svaghed, da man ikke vidste hvor publikum vil bev\u00e6ge sig hen. Vekselvirkning mellem publikummet og medierne har altid st\u00e5et p\u00e5, men nu var der ikke l\u00e6ngere tale om en feedback. Nu havde man en diskursiv proces der foregik parallelt \u2013 det alternative som modpol til det officielle. En \u00e6gte sociale multivers, hvor man ikke kunne v\u00e6re sikker hvilken verden vil blive den mest popul\u00e6re \u2013 den aktuelle verden. Det minder lidt om den usikkerhed forbundet med at g\u00e6tte hvilken bi fra bisv\u00e6rmen kommer til at stikke p\u00e5 et \u00f8mt sted.<\/p>\n Massemedierne blev til et tema og deres historier til et objekt der skal unders\u00f8ges kritisk p\u00e5 lige fod med alle andre. Det var borgerjournalistikkens hovedpr\u00e6mis. Den kritiske analyse var kernen i den diskursive proces, men samtidigt blev publikummet og MSM til poler i det dialektiske tese\/antitese forhold.<\/p>\n \u00a0Det sokratiske i et skizofrent forhold<\/em><\/strong><\/p>\n Her kommer et filosofisk moment ind i spillet \u2013 den Sokratiske sp\u00f8rgeteknik<\/em>. Den blev med Platon til noget mere, nemlig til et epistemologisk princip, og senere der den dukkede op under navnet dialektik blev den ogs\u00e5 til et metafysisk princip. Man beh\u00f8ver vist ikke g\u00e5 s\u00e5 langt som Hegel og\/eller Marx for stadigv\u00e6k at se, at et minimum af kritisk forholden sig til et objekt kr\u00e6ver at den sp\u00f8rgende unders\u00f8ger den modsatte p\u00e5stand og\/eller synspunkt. Det er altid godt at belyse ting fra flere sider, at give sin tese en v\u00e6rdig antitese. Man unders\u00f8ger ting fra forskellige vinkler. Det har man altid gjort, for man opdagede meget tidligt, at forskellige mennesker opfatter ting forskelligt.<\/p>\n Det kritiske syn var visdommens krav til alle, der ville g\u00f8re sig forh\u00e5bninger om at vide noget og p\u00e5st\u00e5 noget. Det roste vi og skrev flittigt opfordringer til det siden oplysningstiden. Det blinde tro var degraderet til fordel for den kritiske analyse og s\u00e5 fik vi hvad vi altid troede vi var ude efter \u2013 en verden skabt af videnskabelig forst\u00e5else. En verden der virker og hvis virke man godt kan afd\u00e6kke og forst\u00e5 til en grad, der g\u00f8r livet n\u00e6sten uudholdelig let.<\/p>\n Sandt nok \u00e6ndrede det kritiske (videnskabelige) syn verden til ugenkendelighed i l\u00f8bet af sm\u00e5 300 til 400 \u00e5r. For nogen blev livet meget lettere og for alle var der en gevinst i en eller anden form. Men det havde sin pris. Undervejs indtraf der nogle dybe tilbagefald og det politiske kollapsede i vold og barbarisme der overgik alt hvad menneskeheden havde set indtil da. Ikke nok med at den gamle klassekamp blussede op igen i ny form med lidt forskellige start positioner og \u00e6ndrede omgivelser, men det globale politiske havde spilet fallit p\u00e5 en s\u00e5 grusom m\u00e5de, at mennesker m\u00e5tte sp\u00f8rge sig selv om det politiske tr\u00e6nger til eftersyn. M\u00e5ske var der ikke plads til sandheden og dermed heller ikke til falskhed i det politiske menneskes syn, og jeg vil ikke begynde en diskussion om relativismens og rationalismens meritter her. Men kendsgerning er, at der var noget seri\u00f8st galt med den verden vi levede i. Det m\u00e5tte f\u00f8re til, at det kritiske syn genrejste sig og tog et hul p\u00e5 det politiske. I dag, n\u00e5r verden er i alvorlig fare for at destruere sig selv igennem en global transformationsproces, har vi desperat brug for det kritiske syns genkomst.<\/p>\n Lige til sidst<\/em><\/strong><\/p>\n Det sokratiske sp\u00f8rgeteknik genopstod. Det nye diskursive paradigme er blevet f\u00f8dt og er i gang med at vokse op. Sammen med det f\u00e5r menneskeheden lov at vokse op. Vi n\u00e5ede et punkt, hvor det kritiske menneske er noget vi skal blive til ved at vinde over det politiske menneske. Den politiske diskurs skal have sit stj\u00e5lne hoved tilbage. Vi har chancen for igennem umiddelbarhed og den globale n\u00e6rhed at overvinde frygten og f\u00e5 den til at forsvinde. Dette vil \u00e5bne for en hidtil uset og nogle vil ligefrem p\u00e5st\u00e5 utopisk mulighed \u2013 den globale fred.<\/p>\n [1]<\/a> Man kunne snarere sige, at den naive realisme har f\u00e5et sin ren\u00e6ssance igennem det politiske.<\/p>\n [2]<\/a> I denne sammenh\u00e6ng vil jeg anbefale Lars Udehns bog \u201dMethodological Individualism\u201d<\/p>\n [3]<\/a> Main Stream Media<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" by Vladan Cukvas Descartes\u2019 skeptiske visdom at sk\u00e6re verden over i to At v\u00e6re naiv kan virke befriende for de fleste. Det naive menneske kendetegnes ved at det tror, at verden er som den tager sig ud. Der er intet … Continue reading