\u00a0af Vladan Cukvas<\/p>\n
Ideen om basisl\u00f8nnen har en lys side i kraft af sin praktiske konsekvens. Vi slipper formentlig for en del af panoptikonet, hvor de mindre fattige slaver overv\u00e5ger de lidt fattigere slaver til stor gl\u00e6de for de f\u00e5 rigeste. Det har jeg altid opfattet som en slags social eller klasse-masochisme<\/em>. Hvis basisl\u00f8nnen skal s\u00e6tte en stopper for det, s\u00e5 er det godt. Og jeg kan sagtens forestille mig et samfund, der frig\u00f8r den enorme m\u00e6ngde energi som dets borgere bruger p\u00e5 at holde \u00f8je med hinanden og tilpasse sin opf\u00f8rsel efter overv\u00e5gningsregime. Jeg kan ogs\u00e5 forestille mig, at den frigjorte energi kan materialiseres igennem \u00f8get kreativitet, som kan have den konsekvens (eller ligefrem erkl\u00e6ret m\u00e5l), at menneskeheden udvikles hinsides dens materiale vilk\u00e5r.<\/p>\n Men, jeg kan ogs\u00e5 forestille mig et samfund, hvor energien ofret til kontrol bliver midlertidigt v\u00e6k ved at \u00e6ndre navnet. Illusion er s\u00e5 st\u00e6rk, at alle f\u00f8ler sig frifundet og uskyldiggjort og til en vis grad lige og trygge. Men n\u00e5r tricket er ved et v\u00e6re slidt op, s\u00e5 st\u00e5r vi igen i det gode gamle h\u00e6ngedynd uden ide hvad vi skal g\u00f8re. M\u00e5ske har nogle af os sluppet sin kreativitet l\u00f8s i mellemtiden, men medmindre det lykkedes den kapitalistiske \u00f8konomi at oms\u00e6tte den til profit, s\u00e5 er vi ikke sikret mod noget p\u00e5 sigt. Vi bliver plaget af de samme gener som vi fik af hamsterhjulet.<\/p>\n Det ser ud til, at der er en tynd r\u00f8d linje som adskiller de to samfund og den hedder bel\u00f8bets st\u00f8rrelse<\/em>.<\/p>\n Krydser bel\u00f8bet linjen s\u00e5 bliver ideen til noget radikalt nyt\u00e6nkende, fordi den h\u00e6nger sammen med nogle andre ideer p\u00e5 en bestemt m\u00e5de.<\/p>\n Krydser bel\u00f8bet ikke linjen, s\u00e5 er vi indforst\u00e5et med vores prek\u00e6re<\/em> position og har fuld forst\u00e5else for den gode sag den 1\u00a0% k\u00e6mper for. Og vi lider af Stockholm syndromet. Punktum!<\/p>\n Kan man stole p\u00e5 en ide hvis sk\u00e6bne afh\u00e6nger af matematik? Det er jeg meget i tvivl om. Det synes jeg er en svaghed ved den.<\/p>\n Arbejdsgivere f\u00e5r en mindre stat, hvilket er noget de kan juble over. Men jeg er i tvivl om at arbejdsgiverne er med p\u00e5 ideen hvis de ikke har nogen mekanismer til at presse folk til at arbejde p\u00e5 deres vilk\u00e5r. S\u00e5 vi slipper n\u00e6ppe for bureaukratiet, heller ikke for overv\u00e5gning og kontrol.<\/p>\n Det kr\u00e6ver en \u00e6ndring af tankegangen p\u00e5 en dybere plan. Vores politiske historie er en historie om krige for at f\u00e5 ejerskab over natur og menneske ressourcer (arbejdskraften). Fredstiderne var blot pauser mellem voldsudbrud, hvor den besejrede var tr\u00e6t af at k\u00e6mpe, eller hvor der for en kort stund balancen opstod og blev brugt til at omgruppere og finde p\u00e5 nye og mere effektive voldsformer. Det ligger dybt i vores vilje til magt for hvilken ejerskabet har altid v\u00e6ret det dominerende udtryk. Basisl\u00f8nen \u00e6ndrer n\u00e6ppe ved noget s\u00e5 fundamentalt som ejerskabet. Den \u00e6ndrer heller ikke noget ved \u00f8konomismen<\/em> som den dominerende doktrin om samfundsorde. Fordele ved ideen bliver allerede gjort op i kapitalistiske termer og vurderet med \u00f8konomiske briller.<\/p>\n Set med kyniske \u00f8jne lyder det som om man pr\u00f8ver at f\u00e5 folk til at holde k\u00e6ft med at stoppe f\u00e5 tusind kroner i munden p\u00e5 dem. F\u00e5r Diogenes ret igen?<\/p>\n Jeg synes, at vi fortjener mere og bedre. I en tid hvor 1% ejer mere end 3,5 milliarder af de fattigste mennesker, skal vi virkelig opfatte en ubetinget kontanthj\u00e6lp som en stor fremskridt? Sp\u00f8rgsm\u00e5let er \u00e6gte, det er bare svaret der ofte opfattes \u201dretorisk\u201d.<\/p>\n Og for resten, den globale kapitalisme har nogle dybe strukturelle og \u201dsystemisk vigtige\u201d fejl, der g\u00f8r at prek\u00e6riatet fremst\u00e5r som en bumse i forhold til en svulst. Hvis ikke snart bliver gjort noget, s\u00e5 vil hele snakken om basisl\u00f8n v\u00e6re rent akademisk.<\/p>\n Og Diogenes f\u00e5r ret igen.<\/p>\n \n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" \u00a0af Vladan Cukvas Ideen om basisl\u00f8nnen har en lys side i kraft af sin praktiske konsekvens. Vi slipper formentlig for en del af panoptikonet, hvor de mindre fattige slaver overv\u00e5ger de lidt fattigere slaver til stor gl\u00e6de for de f\u00e5 … Continue reading