af Vladan Cukvas<\/p>\n
Vi har lige overst\u00e5et en folkeafstemning om hvorvidt Danmark skal med i Europol. Eller handlede den om hvorvidt retsforbeholdene skulle afskaffes, eller m\u00e5ske noget imellem de to muligheder. Det viste sig faktisk at ikke alle, inklusiv politikeren selv, var rigtig klar over hvad der helt pr\u00e6cis blev stemt om. Alligevel, blev resultatet et klart og entydigt NEJ p\u00e5 trods af politikernes anbefalinger (63% af folketinget, inklusiv de st\u00f8rste og regerende partier) til at afkrydse et JA.<\/p>\n
Selvom det nu ikke var helt klart hvad vi skulle sige ja eller nej tak til, er det alligevel meget interessent at unders\u00f8ge bev\u00e6gegrunde for Nej stemmerne. Jeg g\u00e6tter p\u00e5, at der er mange forskellige og til tider modstridende motiver der har spillet ind. Mange vil dog, ligesom det blev gjort op til og under selve kampagnen, freml\u00e6gge grunde hvorfor de stemte nej eller ja, men eksperternes analyser vil typisk se bort fra disse grunde og fokusere p\u00e5 \u00e5rsagerne. Jeg vil ikke fors\u00f8ge s\u00e5dan en analyse her, men vil blot komme kort omkring nogle af de n\u00e6vnte motiver og forklaringer der gjorde sig g\u00e6ldende b\u00e5de f\u00f8r og efter afstemningen.<\/p>\n
Dumhed<\/strong> – Nej sigere var dumme og d\u00e5rligt oplyste var en af forklaringerne. Den blev underbygget med henvisning til, at de \u00f8konomisk bedre stillede, som typisk er h\u00f8jtuddannede og dermed klogere, stemte overvejende ja. Den forklaring ser jeg som et udtryk for \u00e6rgrelse som er karakteristisk for en intellektuel, der samtidigt er en d\u00e5rlig taber. Han ser Nej\u2019et som en fejl beslutning og fejlen kan kun skyldes at de andre ikke er s\u00e5 kloge som ham selv. For ikke at g\u00e5r ind i en psykoanalyse her, vil jeg blot n\u00e6vne, at den type reaktion er udtryk for manglende respekt for den politiske proces og det er godt nok besynderligt n\u00e5r den kommer fra en politiker. Dog, var der ogs\u00e5 journalister der fik ideen til at udl\u00e6gge tingene p\u00e5 den m\u00e5de og som i \u00f8vrigt syntes, at den folkelige dumhed var deres dybe indsigt i sagens k\u00e6rne. Oven i det skynder eksperter og \u201dkloge\u201d journalister sig til at finde en m\u00e5de at rette op p\u00e5 fejlen – en parallel aftale, politisk omskoling, en bedre kampagne n\u00e6ste gang eller blot en vej udenom Nej\u2019et. Vel, held og lykke n\u00e6ste gang kloghovederne.<\/p>\n Mistillid<\/strong> \u2013 var det som blev konstateret af mange s\u00e5kaldte objektive observat\u00f8r med en klar f\u00f8lelse af skuffelse. Ingen grund til at v\u00e6re skuffet! Mistilliden er faktisk noget positivt, for hvis der stadigv\u00e6k findes mennesker der har stor tillid til regering og politikerne, s\u00e5 m\u00e5 jeg hellere se at skride herfra, for det ligner en skr\u00e6k film med omvandrende politiske zombier som er blevet til virkelighed og jeg er med i filmen imod min vilje. Mistilliden kan kun v\u00e6re et sundhedstegn i en tid hvor den korporative magtkapring er i fuld gang. Den er ligeledes et tegn p\u00e5 et fejlslagent fors\u00f8g p\u00e5 politisk hjernevask fra politikernes side som i denne sammenh\u00e6ng agerede, ligesom mange gange f\u00f8r, som fodfolk for den korporative kapital og den dertilh\u00f8rende teknokratiske ideologi. Den rigtige dagsorden l\u00e5 godt skjult bag den elokvente og godg\u00f8rende facade, men folket valgte at stole p\u00e5 deres instinkter som sagde til det, at der gemmer sig noget farligt og lumsk bag et JA. Det irrationelle i friheden gjorde det af med det rationelle i frihedsafgivelsen. Vi er godt nok ikke eksistentielt autentiske hele vejen igennem, men af og til m\u00e5 vi ty til ulydigheden som er jo en politisk dyd. Eksistentialistisk set er et \u201dforkert\u201d valg oftest det eneste rigtige ting at g\u00f8re.<\/p>\n Det Europ\u00e6iske f\u00e6llesskab<\/strong> \u2013 Har vi lige vist manglede vilje til at v\u00e6re sammen med vores europ\u00e6iske medborgere? Har vi glippet chancen for at styrke f\u00e6llesskabet? Det har vi nok p\u00e5 sin vis, men det er langt fra f\u00f8rste gang det sker. For det f\u00f8rste holder vi fast i at visse europ\u00e6iske folkeslag ikke kan v\u00e6re vores medborgere uden videre. S\u00e5 d\u00e9r r\u00f8g vores europ\u00e6iske f\u00e6llesskab, som jo fra starten var t\u00e6nkt som et EU f\u00e6llesskab, alts\u00e5 noget lidt begr\u00e6nset i sin r\u00e6kkevidde. Vi bl\u00e6ste jo p\u00e5 Gr\u00e6kernes pinsler under finanskrisen som f\u00f8rte til de facto bankerot af den Gr\u00e6ske stat. Vi bl\u00e6ste jo p\u00e5 deres problemer med flygtningestr\u00f8mmen. Det bekymrede os kun n\u00e5r de udsultede, PTSD gespenster dukkede op p\u00e5 vores foretrukne gr\u00e6ske \u00f8er uden feriepakker og charter fly. D\u00e9r r\u00f8g vores EU f\u00e6llesskab. Hvorfor skal et f\u00e6llesskab bygges ved at indf\u00f8re en f\u00e6lles valuta, integreret \u00f8konomi, kapitalens frie bev\u00e6gelighed, et folkefjern exectuive board som styrer EUs vigtigste funktioner med jernh\u00e5nd og en overstatlig politi styrke? Skal handel med varer og masseoverv\u00e5gning v\u00e6re vores st\u00e6rkeste b\u00e5nd? Hvad med at l\u00e6re hinanden at kende ved at m\u00f8de den gr\u00e6ske, spanske, polske eller den tjekkiske kultur p\u00e5 vores eget sprog? Der er noget grundl\u00e6ggende forkert med tilgangen til f\u00e6llesskabsproblemet. EU ligner jo en krop uden skellet, uden k\u00f8d p\u00e5. Og at r\u00e6kke en hj\u00e6lpende h\u00e5nd og komme hinanden til unds\u00e6tning er i hele EU f\u00e6llesskabsprojektet overladt til tilf\u00e6ldige individuelle tilskyndelser. De ansvarlige har det alt for travlt med at v\u00e6rne om de store bankers vel. Som Nietzsche p\u00e5pegede, man skal have en vis dosis af kynisme for at kunne se klart. Og det havde nogle i Danmark.<\/p>\n Terrortrussel og sikkerhed<\/strong> – Ja den er god, is\u00e6r efter det der skete i Paris. At skr\u00e6mme folk er et gennempr\u00f8vet overbevisnings trick der stadigv\u00e6k virker. Det er bare blevet sv\u00e6rere at se nu om dage hvem de m\u00f8rke kr\u00e6fter egentlig er og hvad eller snarere hvem der holder dem i live. Vi er efter al sandsynlighed ofre for en r\u00e6kke Gladio operationer og de stopper ikke f\u00f8r b\u00e5de USA og EU har skabt et stalinistisk sikkerheds- og overv\u00e5ningsapparat med folkets velsignelse vel et m\u00e6rke. Dette er dog ikke en udbredt opfattelse blandt europ\u00e6erne af den sikkerhedsm\u00e6ssige h\u00e6ngedynd vi befinder os i. I en tid hvor det er blevet utrolig sv\u00e6rt at vide hvem ens allierede er og hvem er fjenden hj\u00e6lper det ikke, at de fleste er i tvivl hvilke af vores humanistiske v\u00e6rdier skal veje tungest n\u00e5r vi er stillet over for et radikalt valg. Og en krise udl\u00f8ser altid en v\u00e6rdikonflikt og dermed ogs\u00e5 en v\u00e6rdikamp.\u00a0Det ser ud til at vi turde tage kampen op. Nej\u2019et var en slags instinktiv reaktion p\u00e5 det pres vi oplever fra alle sider. Lige meget hvor presset kommer fra vedr\u00f8r det altid og essentielt vores frihed. Og n\u00e5r vi f\u00f8ler at presset er pludseligt blevet for stort s\u00e5 r\u00e5ber vi Nej. Nogle af os, i hvert fald.<\/p>\n Flygtninge tsunami<\/strong> – N\u00e5r vi nu har f\u00e5et smagt Gr\u00e6senkernes hverdag de sidste 5-6 \u00e5r (deres asylsystem kollapsede tilbage i 2011 hvorefter Dublin forordningen blev suspenderet af en r\u00e6kke EU lande) har manges reaktion v\u00e6ret at ops\u00e6tte pigtr\u00e5d langs gr\u00e6nserne og Schengen aftale vil efter alt at d\u00f8mme blive suspenderet. I stedet for at pr\u00f8ve at hj\u00e6lpe kriseramte lande og flygtninge i n\u00e6r omr\u00e5der ved at stoppe den krig som vi selv var med til at starte og “vedligeholde”, blev vi r\u00e5det til at opstille mere pigtr\u00e5d, mere overv\u00e5gning, mere politi, mere kontrol og en lumsk aftale med Erdogan om at stoppe flygtningestr\u00f8mmen mod betalingen (3 milliarder euro)<\/a>. De f\u00f8rste artikler om det tyrkiske politis grove h\u00e5ndtering af flygtninge tyder p\u00e5 at aftalen virker. En som Erdogan kan vi \u00e5benbart stole p\u00e5 for han er our kind of guy<\/em> for at bruge G. Bush yndlings vending. Alligevel, blev flertallet ikke sk\u00e6rmet nok af flytningerne. Det var m\u00e5ske snarere, at pigtr\u00e5den og \u00f8get kontrol virkede endnu mere sk\u00e6rmende p\u00e5 de fleste.<\/p>\n Suver\u00e6nitet<\/strong> – den har vi opgivet da vi blev indlemmet i NATO, men tanken har stadigv\u00e6k en vis appeal og kan godt bruges i politiske kampagner. Dog, tror jeg n\u00e6ppe at suver\u00e6nitetssp\u00f8rgsm\u00e5let vejede s\u00e6rlig tungt hos NEJ v\u00e6lgere. I en tid hvor det moderne g\u00e6ldslaveri trives overalt er det sv\u00e6rt at vide hvad suver\u00e6nitet kan bruges til. I profittens verden, hvor forbrugeren er blevet til idealet, er vi solgt og er til salg, ofte p\u00e5 tilbud. Betal for 2 og f\u00e5 den tredje (suver\u00e6nitet) gratis er formlen man anvender i det politiske udsalg som er n\u00e5et i slut-spurt fasen.<\/p>\n Der er godt nok andre motiver og overvejelser der har gjort sig g\u00e6ldende hos den danske befolkning, men personligt \u00f8nsker jeg at tro, at hos de fleste var der tale om en slags “nok er nok” reaktion mht. \u00f8get kontrol og styrkelsen af politiet. Vi kan da godt leve med tanken om at vores udenrigspolitik bliver bestemt i Washington og Brusseles, men ikke med tanken om at vi skal gennemleve Kafkas Proces, hvor en fjern, abstrakt magt som bestemmer over vores dagligdag bliver endnu mere magtfuld, fjern og utilg\u00e6ngelig.<\/p>\n Jeg \u00f8nsker bare at tro, at en lille anarkistisk friheds dj\u00e6vel i os skreg og r\u00e5bt h\u00f8jt da han f\u00f8lte, at vi bliver frar\u00f8vet vores frihed og ansvar under p\u00e5skud af at det ville v\u00e6re til alles fordel.<\/p>\n Og jeg kan bare citere Benjamin Franklins ord: Those who would give up essential Liberty, to purchase a little temporary Safety, deserve neither Liberty nor Safety.<\/em><\/p>\n Dj\u00e6vlen var p\u00e5 vores side i denne omgang.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" af Vladan Cukvas Vi har lige overst\u00e5et en folkeafstemning om hvorvidt Danmark skal med i Europol. Eller handlede den om hvorvidt retsforbeholdene skulle afskaffes, eller m\u00e5ske noget imellem de to muligheder. Det viste sig faktisk at ikke alle, inklusiv politikeren … Continue reading