af Vladan Cukvas<\/p>\n
Diskussionen om hvem b\u00e6rer skylden for ledigheden minder lidt om diskussionen om hvis skyld finanskrisen<\/a> var. Var det de uansvarlige l\u00e5ntagere, eller bankerne der smed penge omkring sig. Hvem var den st\u00f8rste spekulant? Var det mennesker som k\u00f8bte lejligheder, som de aldrig havde planer om at betale tilbage, men blot at s\u00e6lge for at inkassere friv\u00e6rdien, eller bankerne (ejendomsm\u00e6glerne, byggeinvestorer) der tjente p\u00e5 hver transaktion og i \u00f8vrigt spillede poker spil udenlands. Eller var det den dav\u00e6rende regering som med sin politik gjorde alt for at puste luften i boligboblen (fastfrysning af boligskat, afdragsfrihed, K\u00f8benhavns kommunens for\u00e6ring af sociale boliger til andelsboliger, et mislykket fors\u00f8g p\u00e5 at dumpe boligselskabernes lejligheder p\u00e5 markedet under gunstige vilk\u00e5r for lejerne osv.). Sagen er den, at regeringen sammen med bankerne startede pyramidespillet, og n\u00e5r folk \u00f8jnede muligheden for at tjene nemme penge, s\u00e5 gjorde de det, vel at m\u00e6rke opfordret af b\u00e5de bankerne og regeringen. Alt s\u00e5 godt ud. I for\u00e5ret 2008 var ledigheden 1,6%, og boligejerne k\u00f8rte rundt i pandekagelandet i deres store firehjulstr\u00e6kkere med de f\u00f8rste iPhones i lommen. Men s\u00e5 kom finanskrakket Flere \u00e5r efter udkom en officielt rapport om krakket, Rangvid rapporten. Det har kostet samfundet 200 milliarder korner, noget i omegnen af 11% af BNP i 2008. De 200 milliarder er en slags minimum indskud, for regning bliver meget h\u00f8jere, helt op p\u00e5 1600 milliarder<\/a> if\u00f8lge Rangvid udvalgets beregninger. Det har staten l\u00e5nt fra danskerne og givet til bankerne for at stabilisere finanssystemet.<\/p>\n Lige meget hvis skyd finanskrisen var, s\u00e5 var l\u00f8sningen at danskerne skulle vise solidaritet og give pengene til bankerne. Prisen var mindre offentligt forbrug. F\u00e6rre undervisningstimer p\u00e5 skolerne og universiteterne, forkortelse af dagpenge perioden, samt en hel del fyringsrunder og forringelser i det offentlige hele vejen igennem. Det er hvor de 200 milliarder skulle komme fra, hvis den danske stats kredit vurdering skulle opretholdes. Dette gjorde bankerne og hovedaktion\u00e6rerne meget glade. Ingen under at vi i dag bliver bombet med gode nyheder om stigende aktieindekset, C20, S&P, NASDAQ osv, mens arbejdsl\u00f8sheden enten stiger eller forbliver det samme. For at f\u00e5 balancen i regnskabet valgte mange store virksomheder at flytte produktion udenlands. Landbruget f\u00f8rte<\/a> an med at flytte 23.000 arbejdspladser fra danske g\u00e5rd plus c.a. 30% af slagteri jobs til udlandet siden 2003, efterfulgt af dansk Industri som har nedlagt 30% arbejdspladser<\/a> siden 2000 hvilket svarer til 123.000 jobs. Det blev kompenseret med nye jobs in servicesektoren, men p\u00e5 sigt kan vi ikke leve af at give hinanden gode r\u00e5d eller klippe hinanden. Slet ikke at tale om, at mange store virksomheder (typisk udenlandske) slet ikke bidrager til den danske stats kasse. Alts\u00e5, lige meget hvem der bar skylden for krakket og globalisering, s\u00e5 var det j\u00e6vne menneske der m\u00e5tte betale prisen, og de arbejdsl\u00f8se fik en ekstra regning i form af en fyreseddel.<\/p>\n Seks \u00e5r senere f\u00e5r de arbejdsl\u00f8se ogs\u00e5 skylden for at de ikke var i stand til at skabe de arbejdspladser som blev v\u00e6k og som hverken regering eller de store virksomheder (der elsker at kalde sig selv vision\u00e6r og kreative) med stor egen kapital ikke kunne i de forgangne seks \u00e5r. Og ansvaret forskubbes l\u00e6ngere ned ad stigen, s\u00e5 de unge mennesker presses til at tage sig sammen og v\u00e6lge en uddannelse som Danmark m\u00e5ske vil f\u00e5 brug for om fem eller ti \u00e5r, medmindre finansspekulanterne i t\u00e6t samarbejde med Christiansborg\u00a0taber endnu en omgang af pokerspil. Hvor uansvarlige, dumme og dovne m\u00e5tte de unge dimittender, sammen med deres aldrende fyrede kolleger v\u00e6re n\u00e5r de ikke kunne l\u00f8fte den opgave som regering efter regering ikke var i stand til at g\u00f8re. Oven i det, bliver de kaldt for utaknemlige n\u00e5r de ikke sl\u00e5s med mindre\u00e5rige om jobs i Netto og Fakta. Led os v\u00e6re p\u00e5 det rene, der er intet skamfuldt i at en PhD\u2019er betjener flaske automaten i Netto, men der er noget idiotisk ved det, at \u00e8n hvis uddannelse har kostet flere hundrede tusind, m\u00e5ske millioner af kroner, udf\u00f8rer et arbejde der kan udf\u00f8res af stort set hvem som helst. Det svarer til at bruge en 10.000 kroner dyr Georg Jensens vase som brevpresser eller donkraft n\u00e5r man vil skifte d\u00e6k p\u00e5 en bil. De vaser kan sagtens klare det. Mon, samfundet kan.<\/p>\n Inden de arbejdsl\u00f8se bliver knaldet og ryger i skraldspanden (kontanthj\u00e6lp) f\u00f8rst skal der v\u00e6re lidt forspil, man kalder aktivering. Pointen med aktiveringen har aldrig v\u00e6ret helt klar for mig. Er det en afstraffelse eller en hj\u00e6lpende h\u00e5nd samfundet r\u00e6kker ud til de ledige? Hvis det er en hj\u00e6lpende h\u00e5nd, er den knap s\u00e5 effektiv som den, der var rakt ud til bankerne. Efter en tid p\u00e5 dagpenge ligner aktiveringen og dertil knyttede kontrol en situation, hvor en livredder holder godt fast i det druknende menneske, men kan ikke (vil ikke?) tr\u00e6kke ham i landet. Mens de to st\u00e5r s\u00e5dan, den ene i sikkerhed og den anden ved at drukne, s\u00e5 pr\u00f8ver livredderen at bel\u00e6re den druknende om arbejdskultur, at h\u00f8jne hans arbejdsmoral. Bag den praktiske del, handler aktivering ofte om en slags ideologisering af de arbejdsl\u00f8se, om at f\u00e5 dem til at t\u00e6nke p\u00e5 en anden m\u00e5de om sig selv. De skal forestille sig at de er et produkt der skal s\u00e6lges og kr\u00e6ver derfor marketing. For CBSerne forekommer det m\u00e5ske ganske naturlig, men for mange humanister\u2026.<\/p>\n Det er ok at man benytter sig af de f\u00e5 gode tips dagpengemodtagere f\u00e5r fra a-kasser, jobcentre, anden akt\u00f8rer. De virker ind i mellem, og det lykkedes for nogle at presse sig ind p\u00e5 arbejdsmarkedet. Problemet er, at hver gang det virker s\u00e5 er det p\u00e5 bekostning af andre der bliver fyret. Det er et simpelt matematisk regnestykke. Det musikalske stole leg mange af os har leget for sjovt til fester, men nu spiller vi det med livet som indsats. S\u00e5 l\u00e6nge der ikke findes jobs nok for alle, s\u00e5 l\u00f8ser man ikke problemet med at pl\u00e6dere for individuelt br\u00e6nding, aggressiv jobs\u00f8gnings strategi osv. I USA kalder man det \u201dkicking the can down the road\u201d.<\/p>\n Tilbage til ansvaret. De unge og de arbejdsl\u00f8se f\u00f8ler nok med rette, at l\u00f8bet de deltager i begyndte med en tyvstart, og det var dem der blev snydt og kom for sent. Deres chancer for at vinde l\u00f8bet er de mindste, men ansvaret for at l\u00f8bet gennemf\u00f8res er lige stort som de andres. Om det er fair, gider jeg slet ikke sp\u00f8rge. Men medier kampagner k\u00f8rer og situation i dag er den, at der tales meget om de arbejdsl\u00f8ses ansvar eller mangel p\u00e5 samme. Og det har haft effekt. N\u00e5r jeg m\u00f8der ledige og l\u00e6se deres l\u00e6sebreve, virker det som om mange er begyndt at f\u00f8le, at det er deres skyld. Lidt ligesom voldt\u00e6gtsofrer, der skammer sig over at de blev voldtaget og hele tiden t\u00e6nker om der var noget de kunne have gjort anderledes, bedre. De glemmer at en eller anden har sluppet voldt\u00e6gtsmanden l\u00f8s. Led os v\u00e6re p\u00e5 det rene. Selv hvis alle b\u00e6rer del af skylden for det der skete for seks \u00e5r siden, s\u00e5 medf\u00f8rte l\u00f8sningen at nogle m\u00e5tte betale en st\u00f8rre del af regningen end andre. Og nu er de arbejdsl\u00f8se ligesom sm\u00e5 b\u00f8rn der \u00f8del\u00e6gger mors og fars karriere, p\u00e5 grund af en julefrokost for seks \u00e5r siden med alt for meget sprit og en sexet kollega. B\u00f8rnene tager alt for meget tid, alt for meget energi, og man kan ikke bortadoptere dem da ingen rigtigt \u00f8nsker dem. Babysitting koster og m\u00f8gungerne gider ikke rigtig vokse op.<\/p>\n Mange ting vil blive sagt om de arbejdsl\u00f8se i den kommende tid, som efter alt at d\u00f8mme vil bringe tykke m\u00f8rke skyer over hele verden, inklusiv kongeriget. Hvad folk vil tro, inklusiv de arbejdsl\u00f8se afh\u00e6nger af folks korte hukommelse. Det har det altid gjort.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" af Vladan Cukvas Diskussionen om hvem b\u00e6rer skylden for ledigheden minder lidt om diskussionen om hvis skyld finanskrisen var. Var det de uansvarlige l\u00e5ntagere, eller bankerne der smed penge omkring sig. Hvem var den st\u00f8rste spekulant? Var det mennesker som … Continue reading
\n<\/p>\n