<\/p>\n
Af Vladan Cukvas April 9, 2014<\/p>\n
L<\/strong>edsaget udgang fra arbejdsmarkedet<\/strong><\/span> \u2013 det er f\u00f8lelsen af at v\u00e6re arbejdsl\u00f8s nu om dage. Denne f\u00f8lelse hviler i relationen indsat-tilsynsv\u00e6rge; man er pr\u00f8vel\u00f8sladt, i hvert faldt i forhold til kontanthj\u00e6lpsmodtagere, som stadigv\u00e6k \u201dsidder inde\u201d. Dog, sp\u00f8rger jeg mig selv, hvem sidder egentlig inde i et system, hvor mennesker er frie f\u00f8rst kl. fire og hvor friheden er en forkr\u00f8blet skabning, der er p\u00e5 udsalg i valg\u00e5rene? Det er ikke til at sige, selv hvis man klatrer p\u00e5 visdommens h\u00f8jeste punkt – Tossebakken.<\/p>\n Til grund for den lovgivning, hvorved de arbejdsl\u00f8se kriminaliseres, ligger et retf\u00e6rdighedsbegrebet med besl\u00e6gtede og i sig forankrede begreber om pligt og ansvar. Dette retf\u00e6rdighedsbegreb har en social og ideologisk tilbliven, som er v\u00e6rd at stifte bekendtskab med, s\u00e5fremt man gerne skulle vide hvad begrebet betyder. Ordet pligt lyder dejligt for den som ikke elsker, men vil elskes. En god melleml\u00f8sning, ja ligefrem en lappel\u00f8sning, der virker d\u00e9r, hvor den etiske fordring er d\u00f8df\u00f8dt og skal genopleves p\u00e5 kunstig vis. Mennesket skal forpligtes til at v\u00e6re et godt menneske, et retf\u00e6rdigt menneske. Og omvendt, hver man skal g\u00f8r sin pligt for overhovedet at blive et godt menneske. Det er menneskets ansvar. Pligten skal udf\u00f8res, ligesom et arbejde, for i denne verden kommer intet gratis. I pligtens verden kommer intet af k\u00e6rligheden, men af arbejdet. For i profittens verden sidder pligten p\u00e5 tronen; den er v\u00e6rdiernes og moralens ubestridte konge. Det sl\u00e5r vi fast med det samme. Derfor lyder pligten endnu bedre for den som lover mad og husly. Han forpligter andre, og hvis de ikke g\u00f8r deres pligt bliver de aldrig gode. De bliver skurke. Dem skal vi holde \u00f8je med, de arbejdssl\u00f8se, de utaknemlige, de uansvarlige. De onde! <\/p>\n Elsker, elsker ikke \u2013 det er et forhold. De gamle sagde, at f\u00f8lelser ang\u00e5r k\u00e6rlighedsforhold – elsker, elsker ikke. Arbejder, arbejder ikke \u2013 det er forholdet til systemet. Er der k\u00e6rlighed p\u00e5 spil her? Sl\u00e5r elsker-elsker ikke<\/em> og arbejder-arbejder ikke<\/em> i samme rytme? Systemets \u00f8jne og fangarme, jobcentre og a-kasser, elsker-elsker ikke – et k\u00e6rlighedsforhold gennemsyret med jalousi, vil nogle tro, for hvorfor ellers al den mistro og overv\u00e5gning? Mon, nogen f\u00f8ler sig snydt? Hmm, er det m\u00e5ske k\u00e6rlighed alligevel? Naivt! Naivt! S\u00e5 forbandende naivt! Systemet er koldt, f\u00f8lelsesforladt, h\u00e5rdhjertet, mekanisk i sit virke, d\u00f8v \u2013 elsker ikke, f\u00f8ler intet \u2013 punktum!<\/p>\n Lad os starte forfra, fra begyndelsen. Systemet blev til idet vi hellere vil bo sammen end hver for sig. Et flokdyr, med sin kollektivistiske fetich – det er mennesket, det har det altid v\u00e6ret. Undertiden har dette flokdyr, mennesket, udvist alt for lidt sans for f\u00e6llesskab og har levet mere efter flokkens end efter folkets id\u00e9. Mon jeg kunne t\u00e6nke mig en tid, et stadie i menneskets udvikling, hvor mennesker boede som tigre, hver for sig, i tilf\u00e6ldig kontakt, tilf\u00e6ldig konflikt; hvor lige meget hvad dagen m\u00e5tte bringe, s\u00e5 var natten altid tid til ensomhed og afsondrethed, der f\u00f8ltes som den majest\u00e6tiske ros ligev\u00e6gt – ingen frygt, ingen b\u00e6ven. Kun mennesket og dets personlige demiurg i et langt stille \u00f8jeblik af intime og maskepi, et \u00f8jeblik der f\u00f8les som et \u00e5rti.<\/p>\n Men st\u00f8jen p\u00e5minder mig om at tiden er inde til endnu engang – for l\u00e6ngst blev jeg tr\u00e6t af at t\u00e6lle – en verden af skare, zombier og alt for forudsigelig underholdning. Systemet blev til, det er der. En k\u00e6mpe krop, en gigantisk organisme, s\u00e5dant er systemet, vores menneskelige system, flokdyrets opfindelse, fordi vi helst vil bo sammen og dyrke kollektivismens fetich. Systemet, organismen, kroppen, det vil bevare sin energi. Det foreskriver dets termodynamikkens love. Det ind\u00e5nder, r\u00e6kker armene ud til verdenen udenfor, tr\u00e6der p\u00e5 den, i den. Materien cirkulerer inde i den, og det kr\u00e6ver arbejde at flytte den rundt, al slags arbejde. Organismen har brug for motorveje, den har brug for blodcirkulation. Det fik systemet, organismen, kroppen, i form af blod, som mennesker kaldte forskellige navne, men systemet kaldte det penge. De str\u00f8mmer fra h\u00e5nd til h\u00e5nd, og hvis de str\u00f8mmer i samme tempo som forskellige h\u00e6nder f\u00e5r brug for dem, s\u00e5 idealt set var det nok at alle havde kun en krone, og alt kostede en krone; s\u00e5 var mennesket i stand til at k\u00f8be alt. Et egentlig rigt menneske<\/p>\n \u00d8konomien handler om at finde det optimale blodtryk i systemet, politiken handler om at manipulere systemet s\u00e5 blodet ophobes visse steder, s\u00e5ledes at cellerne der bor i n\u00e6rheden altid f\u00e5r mere og til tide, aldrig mangler, ligesom dem der bor l\u00e6ngere nede ad blodgangen. Rigdom er ikke en s\u00e6k fyldt med penge, med blod. Rigdom er m\u00e5den at manipulere blodcirkulationen, at styre den. Alle veje f\u00f8rer til Rom \u2013 det m\u00e5tte v\u00e6re hemmeligheden som alle romerske m\u00f8nter kendte til. Deres maskepi. Lige meget hvor de blev sendt til, var de altid p\u00e5 vej til Rom, til D\u00e6mningen, der p\u00e5 kunstig og lystig vis styrede str\u00f8mmen.<\/p>\n D\u00e6mningen<\/em>, det er en anst\u00f8deligt genial id\u00e9 om hvordan man styrer str\u00f8mmen af rigdomme. Man bygger en d\u00e6mning, en Bank! M\u00f8nter, penge, det har man jo i forvejen, men de flyder frit rundt, og alle har gavn af dem. Nu skal de g\u00f8re mere gavn for nogle.<\/p>\n T\u00e6nk p\u00e5 rigdommen som var den en k\u00e6mpe flod. En evig og ustandselig str\u00f8m af energi og materie forvandlet til vand, helt indesluttet, perfekt og guddommelig som den gr\u00e6ske cirkel. Mennesker st\u00e5r langs dens bredder og hver morgen skal de ned til floden og hente en spandfuld vand. Det er hvad de skal bruge den dag, mere har de ikke brug for. Nogle bliver tr\u00e6tte af det og udt\u00e6nker en snedig plan \u2013 lad os bygge et lille afl\u00f8b, en lille kanal som f\u00f8rer lidt af vandet igennem vores haver, lidt mere end en spand om dagen. S\u00e5 kommer jo nogle andre og henter vand fra deres kanal, og som en tak til at de fik lov til det, skal hver af dem hente en spand vand til kanalfolkene. En lille smule skat, ikke andet. Snedigt m\u00e5 jeg nok sige, men alt for simpelt og smagsl\u00f8st, alt for sm\u00e5t. Man skal t\u00e6nke stort, man skal t\u00e6nke genialt, man skal t\u00e6nke guddommeligt \u2013 man skal bygge D\u00e6mningen. S\u00e5dan blev guderne til, ved hj\u00e6lp af D\u00e6mningen.<\/p>\n Tyv, r\u00e5ber du! Gemen tyv, ford\u00f8mmer du! Guderne kan ikke v\u00e6re tyve, tyve kan ikke blive til guder! Enig. Dog, uenig. Der er mange slags guder, men kun en slags tyve. Tyven er en tr\u00e6l som tr\u00e6ller d\u00e5rligt, som ikke gider tr\u00e6lle mere. Den t\u00e6nker som en tr\u00e6l, gnaven, forbitret, snedig, dristig, men stadigv\u00e6k en tr\u00e6l. Det er hans forbandelse. Han tror ikke p\u00e5 friheden; han tror, at den kun eksistere som tyvekoster, og at man kan v\u00e6re i den kun hvis man kan stj\u00e6le den, kun hvis man snyder sig frem til den. Tyveriet k\u00f8ber ikke friheden, det k\u00f8ber kun tid til at gemme sig i tr\u00e6ldommens skjulte hj\u00f8rner, hvor slavehandlerne ikke kan se. Som ethvert ufrit menneske er tr\u00e6llen blind. Hvis han i al sin snedighed og med sin kyniske syn ikke kan se den lille bro der f\u00f8rer fra tr\u00e6ldommen til trolddommen, fra tyveriet til D\u00e6mningen, fra sm\u00e5ligheden til guddommeligheden, hvordan skal han s\u00e5 kunne se friheden? Friheden, det er at kunne le ad sig selv, ad sin sm\u00e5lighed. P\u00e5 vejen til den m\u00e5 Egoet vige f\u00f8rst.<\/p>\n Men D\u00e6mningen har et problem og det er ikke tyven, men termodynamikken og bevarelsens intuition. Hvis m\u00e6ngden af energi i en organisme er begr\u00e6nset (alt der tilf\u00f8res, afsendes, s\u00e5 balancen bliver pr\u00e6serveret) s\u00e5 m\u00e5 D\u00e6mningen, Banken, ved hj\u00e6lp af den kontrollerede str\u00f8m der ophobes visse steder skabe mangel l\u00e6ngere nede ad blodgangen. De l\u00e6ngere-nede-ad-gangen celler m\u00e5 hellere bev\u00e6bne sig med t\u00e5lmodighed og h\u00f8j arbejdsmoral, for de skal fremover arbejde dobbelt. Arbejdet skal blive til slid! – s\u00e5dan lyder ordren fra D\u00e6mningen. Og bel\u00f8nningen skal komme langsomt, da vejen fra kilden er lang. Ja, kilden. For dem l\u00e6ngere ned ad gangen ser D\u00e6mningen ud som en evig kilde de drikker fra, ligesom det for dem l\u00e6ngere nede i Platons hule s\u00e5 skyggerne mere virkeligt ud end for dem, der sad t\u00e6ttere p\u00e5 lysets kilde. Og de skal v\u00e6re taknemlige for at de f\u00e5r lov til at arbejde, at v\u00e6re ude, frie slaver. Hushovmestre hellere end bomuld plukkere \u2013 det er vores motto, vores store ambition.<\/p>\n Men det virker ikke som planlagt. Noget st\u00e5r i vejen. Termodynamikken, bevarelse af energi, igen denne Radamanthys som d\u00f8mmer alt og alle lige. S\u00e5 l\u00e6nge blodet er det som det nu engang er, vores guld, s\u00e5 skal det l\u00f8be, ellers begynder det at flyde. Men selv med D\u00e6mningen kan blodet ikke ophobes l\u00e6nge nok. Og det kan derfor ikke g\u00f8res st\u00f8rre. Men hvad nu hvis man alligevel skabte noget ekstra, ud af ingenting. Hvad nu hvis man kunne snyde termodynamikken og dens skide energi bevarelse og entropi. Rigdom ud af den rene luft, sikke en genial id\u00e9. Men den er sv\u00e6r. Rigdom ud af ingenting, den er virkelig sv\u00e6r. Men pengene ud af ingenting, den kan vi da godt. Vi erstatter blodet med noget der kan virke som om det vokser hvis man f\u00e5r det til at l\u00f8be hurtigere. Den samme m\u00e6ngde som l\u00f8ber i mindre tidsinterval er lige med hurtigere l\u00f8b, alligevel virker det som om men har mere af det.<\/p>\n S\u00e5 langt s\u00e5 godt. En hurtigere gennemstr\u00f8mning kunne g\u00f8re, at alle n\u00f8jedes med en krone og at alt kostede en krone; pr\u00e6cis den m\u00e6ngde vi altid havde i h\u00e5nden og kunne oms\u00e6tte den til varer, og f\u00e5r en krone tilbage samtidigt. Men der er hastighedsbegr\u00e6nsning indbygget. Kroppen kan det den engang kunne. S\u00e5 spr\u00f8jter vi kunstigt blod ind. Vi tilf\u00f8jer noget ud af ingenting, s\u00e5 bliver resultatet det samme \u2013 kortere tids intervaller. Tiden skrumper. Steroiderne virker, illusionen af styrken virker. T\u00e6nker ingen p\u00e5 deres tid? Husker ingen relativitetens forbandelse? Godt nok er det kunstigt blod vi indspr\u00f8jter i vores blodkar, godt nok er det bare troldmanden fra OZ der har printet flere sedler, godt nok er det bare luft vi puster i vores krop, men muskler fyldt med luft virker st\u00f8rre. De virker p\u00e6ne. Samtidig udvikler vi smag for de store muskler og atletiske kroppe. Smagen virker godt, den bevirker endnu bedre. D\u00e6mningen forguder sig engang til og Oraklet, velvillig som det plejer at v\u00e6re, lover en st\u00f8rre fremtid. Vi skal blot ofre til det engang til, med vores sj\u00e6l og med vores smag. Vi, de gode b\u00f8rn.<\/p>\n Men hvad nu hvis jeg ikke havde denne smag, hvad nu hvis jeg ikke gad tr\u00e6kke den dobbelte last, ikke led overlast \u2013 er jeg s\u00e5 fjenden? Hvad nu hvis jeg kendte til de romerske m\u00f8nters hemmelighed, hvis jeg gennemskuede illusionen, s\u00e5 D\u00e6mningen, havde underudviklet appetit, d\u00e5rlig smag, var sl\u00f8v og ugidelig, n\u00e6gtede at spille med, n\u00e6gtede at l\u00f8be efter falske m\u00f8nter for at k\u00f8be falsk frihed? Hvad nu hvis jeg ikke bekendte mig til trolddommen, men til sandheden, til min sandhed, til min religion hvor en anden retf\u00e6rdighed l\u00e5? Hvad nu hvis jeg vidste det hele, vidste at blot fordi tiden bliver skrumpet, bliver folk narret til at tro, at rigdomme vokser, at pengene bliver flere. Et forvr\u00e6nget billede bliver st\u00e5ende, bliver til sandhed, deres sandhed. D\u00e6mningens sandhed? Hvis jeg holdt min k\u00e6ft s\u00e5 var jeg nogenlunde t\u00e5lelig, midlertidigt i hvert fald, men hvis jeg talte for meget og for h\u00f8jt, s\u00e5 var jeg en syg anarkist, en galning som f\u00e6gter l\u00f8s med sin anarkistiske manifest i h\u00e5nden, en akademisk og intellektuel taber, ja m\u00e5ske endda en konspirations teoretiker, en gnavpotte under alle omst\u00e6ndigheder?\u00a0 Hvis jeg var det hele p\u00e5 \u00e9n gang, hvad s\u00e5? S\u00e5 var jeg nok arbejdsl\u00f8s, et menneske p\u00e5 ledsaget udgang fra arbejdsmarkedet. Det kunne de aldrig tilgive mig, m\u00e6ndene ved D\u00e6mningen. Mon jeg kunne t\u00e6nke mig en tid, et stadie i menneskets udvikling\u2026<\/p>\n Lad det nu v\u00e6re nedskrevet. Der findes kun to slags systemer. Det ene er slaveriet, det andet har vi ikke set endnu.<\/p>\n Anarkisten<\/strong><\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Af Vladan Cukvas April 9, 2014 Ledsaget udgang fra arbejdsmarkedet \u2013 det er f\u00f8lelsen af at v\u00e6re arbejdsl\u00f8s nu om dage. Denne f\u00f8lelse hviler i relationen indsat-tilsynsv\u00e6rge; man er pr\u00f8vel\u00f8sladt, i hvert faldt i forhold til kontanthj\u00e6lpsmodtagere, som stadigv\u00e6k … Continue reading