<\/p>\n
Af Vladan Cukvas \u00a0\/ 30. oktober 2014<\/p>\n
<\/p>\n
F<\/em><\/strong>or ikke s\u00e5 l\u00e6nge siden l\u00e6ste jeg en artikel i Information med en kryptisk titel \u201dTr\u00e6k en sandhed i automaten<\/a>\u201d. Under dens velartikulerede og akademiske sprogfacade kunne jeg ikke undg\u00e5 at h\u00f8re jammeren over erosion af tilliden til autoriteter p\u00e5 vidensomr\u00e5det, hvor viden skal forst\u00e5s meget bredt. Skylden for denne s\u00f8rgelige og endda farlige tendens skulle, if\u00f8lge artiklen, ligge hos de mange internet brugere, som i vores digitale verden hurtigt kan klikke sig til en selvbestaltet ekspert indenfor et eller flere omr\u00e5der. Og ikke nok med det, men endnu v\u00e6rre er det, at det brede publikum begyndte i h\u00f8jere grad at falde for dette svindelnummer. Det er hvad denne erosion af tilliden til den officielle ekspert g\u00e5r ud p\u00e5 \u2013 en udvanding af skellet mellem viden og ikke-viden i den postfaktuelle verden, ved at ekspertens territorium bliver invaderet af stort set alle med adgang til internettet, men uden evne til at h\u00e5ndtere den store m\u00e6ngde informationer de bliver udsat for. Publikum er begyndt at bytte de dyre billetter til en \u00e6gte akademisk forestilling for gratis adgang til et cirkus af selvindlysende og nemt ford\u00f8jelige sandheder. Det passer egentlig godt med vores fast-food kultur.<\/p>\n Men forholder det sig virkelig s\u00e5dan? Er uofficiel viden et oxymoron? Skyldes inflation af ekspert begrebet alle andre end de officielt udn\u00e6vnte eksperter?<\/p>\n Svaret p\u00e5 dette sp\u00f8rgsm\u00e5l vil man f\u00e5 i sondringen mellem officiel og alternativ, mellem en \u201d\u00e6gte\u201d forsker og en \u201dl\u00e6gforsker\u201d, som er en der for vildt i informationsjunglen da han var p\u00e5 vejen fra en l\u00e6gmand til en \u00e6gte forsker.<\/p>\n For det f\u00f8rste m\u00e5 man sige, at forfatteren er bevidst om den autoritetskrise, som har vokset s\u00e5 stort, at intet l\u00e6ngere forbliver helligt. Dette inkluderer ogs\u00e5 den ofte n\u00e6vnte Oplysnings arv og vidensidealet, som er kommet p\u00e5 afveje ved at tr\u00e6de i de samme dogmatiske og autorit\u00e6re spor det selv engang var med til at udslette. Det er det gode ved artiklen. V\u00e5genhed, opm\u00e6rksomhed, fornemmelse for situation. Alts\u00e5, selve bevidstheden om at den videnskabelige kaste st\u00e5r overfor nye udfordringer ang\u00e5ende dens ubestridte autoritet, der kommer fra de kr\u00e6fter, som den selv har aff\u00f8dt. Lidt ligesom bevidstheden om at der findes livsstilssygdomme, der truer med at sl\u00e5 ihjel den som n\u00e6gter at \u00e6ndre sin livsstil. Viden til alle idealet f\u00f8rte ved hj\u00e6lp af internettet og den hurtige spredning af (des)informationer til at lige pludselig alle er blevet (u)vidende.<\/p>\n Det som bekymrer mest er den implicitte og alt for synlige dogmatisme i artiklens hoved pr\u00e6mis, som lyder nogenlunde s\u00e5ledes: Vi, de officielt anerkendte som l\u00e6rde, hvis konsensuale videnskabelige k\u00e6rne udg\u00f8r sandheden, hvis teorier og synspunkter udg\u00f8r den officielle viden, vi har ret, de andre tager fejl. Og s\u00e5dan er det bare. Punktum!<\/p>\n K\u00f8ber man denne pr\u00e6mis, er det naturligt at undre sig over hvorfor de utaknemlige dummehoveder, der bruger internettet til andet end porno og online shopping ikke l\u00e6ngere stoler ubetinget p\u00e5 eksperterne.<\/p>\n Led os sl\u00e5 det fast med det samme, at officiel ikke er et epistemologisk begreb, og h\u00f8rer ikke med til kriterierne for bed\u00f8mmelse af en teoris gyldighed. For at v\u00e6re p\u00e5 det rene er det ikke gyldigheden der omtales i artiklen, men derimod sandheden. Sandheden bliver n\u00e6vnt flere gange uden at forfatteren forholder sig til det mest omdiskuterede begreb indenfor videnskabsteori. Det kan vi se gennem fingre med, da det kniber med plads i en avisartikel til at have en \u00e6gte filosofisk diskussion, s\u00e5 vi m\u00e5 n\u00f8jes med en kvasi-filosofisk.<\/p>\n Jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at sidst i artiklen kommer en gode pointe, men undervejs har forfatteren flere misser og jeg er n\u00f8dt til at kigge p\u00e5 nogle af dem.<\/p>\n Artiklen n\u00e6vner klimadebatten og l\u00e6gevidenskaben som eksempler p\u00e5, hvor det er g\u00e5et grueligt galt, men undg\u00e5r at komme ind p\u00e5 de vigtigste punkter hvorfor der opst\u00e5r s\u00e5 meget skepsis p\u00e5 disse omr\u00e5der af viden produktion. For eksampel, fejler artiklen at belyse hvorfor lige netop er klimadebatten et godt eksempel p\u00e5 kritisk t\u00e6nkning eller bevidst manipulation. Det er dennes politiske og geopolitiske betydning. Da relativitetsteori blev accepteret blandt fysikere medf\u00f8rte det ikke nogen politisk storm. Politisk var det ganske ligegyldigt om det var Newtons eller Einsteins syn p\u00e5 verden, der gjaldt. Men hvorvidt Denmark, Kina eller USA skal nedl\u00e6gge eller omstille store dele af sin industri for at reducere CO2 udslip, og dermed undergrave sin \u00f8konomi og g\u00f8re sin fremtid usikker, er uhyre vigtigt for disse nationer. For det er en kendsgerning, at vi g\u00e5r meget op i effektiviteten, og af den grund har vi tendens til at bruge de billigste og lettilg\u00e6ngelige ressourcer f\u00f8rst. Naturens subventioner glemmer vi at tage med i regnestykket. Dette medf\u00f8rte, at p\u00e5 trods af de \u00e6rlige anstrengelser fra klimaeksperter for at rede verden, er det ikke lykkedes dem at f\u00f8re klimadebatten p\u00e5 en politisk neutral plan, hvilket netop har gjort klimadebatten s\u00e5 s\u00e5rbar over for mistilliden. Lige s\u00e5 lidt som ingen \u00f8nsker at betale den ultimative pris, lige s\u00e5 lidt er verdensnationer klar til at betale en st\u00f8rre del af regningen end andre, og det er netop hvad klimadebatten er ofte blevet brugt til \u2013 til andet end klimaet. N\u00e5h ja, climategate har ikke gjort det nemmere for klimaeksperter at fastholde skinnet af den videnskabelige objektivisme.<\/p>\n Yderligere, tager forfatteren det for givet, ligesom mange klimaeksperter, at CO2 udslip, og dermed mennesket, er den afg\u00f8rende faktor for den globale opvarmning og for klimaet. Implicit tager han springet fra forurening, hvilket er skidt og skal neds\u00e6ttes (det er stort set alle enige om), til den globale opvarmning og s\u00e5 til klimaet og implicit til et katastrofe scenario med en ny istid. Men hvis der findes et videnskabeligt omr\u00e5de, som er besl\u00e6gtet med kaos teorien og umuligheden for at forudse hvilke faktorer og i hvor h\u00f8j grad de p\u00e5virker det endelige resultat, s\u00e5 er det videnskab om vejrf\u00e6nomenerne. Og klimaet, som ikke er lige med vejrf\u00e6nomener, men med periodiske vejrm\u00f8nster over st\u00f8rre eller mindre geografiske omr\u00e5der, lever sit eget liv, i hvert fald if\u00f8lge den etablerede videnskab, som forfatteren er en ivrigt forsvarer for. L\u00e6s blot Milankovi\u0107s teori <\/a>(begynder ved. 34:00 min) om istidernes cykliske natur, som kan forklares ved Jordens position i forhold til Solen.<\/p>\n Det tredje \u00e5rsag til skepticisme n\u00e6vnes slet ikke, og det er de store \u00f8konomiske interesser som handel med CO2 kvota (Cap and Trade) har medf\u00f8rt. Ikke kun har de store finansielle virksomheder som Goldman Sachs, der i \u00f8vrigt synes at havde tegnet et abonnement p\u00e5 en plads p\u00e5 anklageb\u00e6nken for finansiel svindel, er blevet hovedakt\u00f8r p\u00e5 klima omr\u00e5det ved at handle med disse kvoter (og siden 2008 har manipuleret prisen p\u00e5 kvoterne ved hj\u00e6lp af finansielle instrumenter kaldet derivater \u2013 colateralized debt obligation p\u00e5 engelsk), men skatteyderne finansierer deres enorme profitter ved at betale en slags luftskat, hvilke kvoterne egentlig er. Skulle det vise sig at en del af den indtjening bruges til at facilitere klimadebatten og klimaforskning kan man med rette stille sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved de konklusioner der m\u00e5tte udspringe deraf. S\u00e5 l\u00e6nge klare beviser for det ikke er fremf\u00f8rt er dette blot et hypotetisk argument. Men henvisning til den store konsensus blandt videnskabsfolk er ogs\u00e5 et hypotetisk argument p\u00e5 sin vis. Hvis vi antager at vi forbliver enige, s\u00e5 m\u00e5 vi sluttelig tro at sandheden er inden for r\u00e6kkevidden. Men videnskabens historie er fyldt med eksampler p\u00e5 hvordan konsensussen stod i vejen for de teorier, der senere blev accepteret. Her handler det dog ikke om at komme med nogle nye beviser, ej heller teorier om klima\u00e6ndringer, men om at p\u00e5vise kilden for mist\u00e6nksomhed overfor eksperter. Det er eksperternes integritet der er p\u00e5 spil, da deres synderegister vokser sig st\u00f8rre idet internettet g\u00f8r det sv\u00e6rere at skjule det.<\/p>\n Det er is\u00e6r de \u00f8konomiske interesser, der ogs\u00e5 er hovedkilden til den udbredte mistro til l\u00e6gevidenskaben. Ingen ben\u00e6gter at et kirurgisk indgreb p\u00e5 en tre m\u00e5neder gammel foster er et stort fremskidt for medicin. Og at s\u00e5danne teknologiske og videnskabelige \u201dmirakler\u201d \u00f8ger vores tillid til eksperterne hersker der ingen tvivl om. Men samtidigt er det et faktum, at flere mennesker (is\u00e6r aktion\u00e6r) lever af kr\u00e6ft end der d\u00f8r af den, liges\u00e5 meget som det er et faktum at den moderne medicin bygger p\u00e5 ideen om avancerede lappel\u00f8sninger. M\u00e5let er ikke en sund verden, men en syg verden der effektivt kan vedligeholdes. Mod betaling, selvf\u00f8lgelig. Det samme g\u00e6lder sukkersyge, som bl.a. WHO udr\u00e5bte til en epidemi, en udvikling, som var med til at f\u00e5 bl.a. Novo Nordisks aktier til at stige til stor gl\u00e6de for ikke kun aktion\u00e6rerne, men ogs\u00e5 for l\u00e6ger. Et begreb, som medicinalindustrien og dens relation til l\u00e6gevidenskaben findes slet ikke i artiklen. Ethvert fors\u00f8g p\u00e5 at unders\u00f8ge denne relation kritisk bel\u00f8ber sig if\u00f8lge artiklen til konspirationisme, misinformation og hjernevask, eller til det eufemistiske begreb om demokratisering af viden, selv n\u00e5r det kommer fra de etablerede og \u201dofficielle\u201d eksperter, som fx Peter G\u00f8tzsche. Det voldsomme angreb p\u00e5 et af sine egne vidner om videnelitens manglende tolerance overfor kritik. Der er efterh\u00e5nden mange historier i den moderne videnskabelige praksis, der ligesom G\u00f8etzsches ender som \u00d8rneflugt. Det \u00f8ger ikke tilliden.<\/p>\n Om disser misser er bevidst gjort fra forfatterens side eller ej kan vi kun gisne om, men det stemmer godt overens med hoved pr\u00e6missen.<\/p>\n N\u00e5h ja, jeg glemte n\u00e6sten den 9\/11. Ikke nok med at den officielle teori er strengt taget en konspirationsteori, men n\u00e5r p\u00e5r\u00f8rende til de mennesker som mistede livet i WTC begyndte at stille kritiske sp\u00f8rgsm\u00e5l til den officielle rapport, s\u00e5 var det fordi den officielle rapport blev opfattet som et amat\u00f8ragtigt fors\u00f8g p\u00e5 at skjule sandheden eller dilettantisme af den v\u00e6rste slags. Rapporten, som sejt nok findes p\u00e5 internettet, kunne ikke engang f\u00e5 det rigtige antal bygninger der kollapsede rigtigt. Og de mennesker som t\u00f8r sige det \u00e5bent (heldigvis kan man stadigv\u00e6k g\u00f8re det i USA, som i \u00f8vrigt er to \u00e5rtier foran Europa og resten af verden n\u00e5r det g\u00e6ler brug af internettet) er ikke ligefrem l\u00e6gm\u00e6nd, men eksperter indenfor deres respektive omr\u00e5der.<\/p>\n Dermed er svaret til sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvorfor tilliden til eksperterne daler i dag antydet. De b\u00e6rer \u00e5benbart en del af skylden for det. Det ser ud til, at der findes en general og smitsom mistillid til autoriteter, som spiller fra det ene omr\u00e5de til det andet, og videnskaben er ikke blevet sparet i denne proces. Selv om Wikileaks, Offshoreleaks, Edward Snowden, Giulio Andreotti (Gladio) osv. bidrager til den udbredte skepsis p\u00e5 visse ikke videnskabelige omr\u00e5der, bliver videnskaben generelt ber\u00f8rt delvis fordi, videnskabsm\u00e6nd selv forbliver tavse omkring disse afsl\u00f8ringer. Eksperter der udvikler overv\u00e5gningssystemer, masse\u00f8del\u00e6ggelsesv\u00e5ben, spionsoftware, finansielle instrumenter eller GMO uden at tage stilling til moralske sp\u00f8rgsm\u00e5l under p\u00e5skud af at moralen ligger udenfor deres felt g\u00f8r sig selv og sit arbejdsomr\u00e5de til objekt for denne skepsis.<\/p>\n Hvad er s\u00e5 blevet med skelnen mellem officiel og alternativ, mellem viden og ikke-viden? Viden produktion er en social proces, og som s\u00e5dan vil den altid v\u00e6re set i forholdet til de sociale, politiske og \u00f8konomiske interesser indenfor hvilke den udfolder sig. Det er vidensark\u00e6ologiske arbejde, s\u00e5dan som Foucault betegnede det, som vi skal v\u00e6re parate til at udf\u00f8re, hvis vi skal kunne forst\u00e5 denne proces. Det er social epistemologiske problemstillinger vi skal forst\u00e5 for at forst\u00e5 hvad viden er og hvordan den er blevet til. I vores tid, hvor viden nyttigg\u00f8res og markedsf\u00f8res kan vi stole p\u00e5 at videnmarkedet vil regulerer sig selv? Vil de officielt bestaltede forskere kunne styre sit arbejde udenom de farer og f\u00e6lder der m\u00e5tte opst\u00e5 undervejs. \u201dL\u00e6gforskere\u201d tror ikke p\u00e5 at de kan. De k\u00e6mper mod en udbredt overtro, at dem der sidder i forsknings centre og p\u00e5 universiteterne har monopol p\u00e5 viden, og at de er ufejlbarlige. Albert Einstein var p\u00e5 tidspunktet, der han skrev sin Relativitets teori en uofficiel forsker, m\u00e5ske endda en l\u00e6gforsker.<\/p>\n Denne overtro f\u00e5r sin n\u00e6ring fra folks korte hukommelse. Det var de samme institutionaliserede eksperter, som ikke slog alarm da finansverden kollapsede i 2008, det var de officielle \u00f8konomieksperter fra de internationale credit rating agencies som Moody\u2019s, Fitch og Standard&Poor som gav top karakter til Wall Street bankerne f\u00e5 uger inden de kollapsede (stadigv\u00e6k er det en lille bommert i forhold til den forest\u00e5ende globale Ponzi-skema katastrofe), det var eksperter herhjemme som p\u00e5stod at Amagerbanken kunne redes (mon, hvad Karsten Ree vil sige til dem), at asbest ikke er sundhedsskadelig, at sparep\u00e6re er god for milj\u00f8et, at rejsekortet virker, at udbruddet af H1N1 var en pandemi, at Fukushima atomkraftv\u00e6rket var sikret mod naturkatastrofer, at Titanik var synkefri, at kommunismens kollaps var enden p\u00e5 historien, at vores privatliv p\u00e5 nettet er sikret, at trefaset generator var en umulighed, at flogiston findes, at fem hundrede tusind Irakiske b\u00f8rn der d\u00f8de som f\u00f8lge af sanktioner og krig var en n\u00f8dvendighed og prisen v\u00e6rd<\/a>. Listen er nok l\u00e6ngere.<\/p>\n Konsekvensen af de afsl\u00f8ringer og indsigter i eksperternes afl\u00e5ste skabe er blevet, at eksperten ikke l\u00e6ngere er en mirakelmager i folks \u00f8jne. Ekspert begrebet blev afmytologiseret og bragt nede p\u00e5 jorden i og med at folk fik adgang til ekspertens trylleformler. Ikke blot er eksperter blevet fejlbeh\u00e6ftede, for autoritative og dogmatiske, de er efterh\u00e5nden blevet for mange og til tider for trivielle.<\/p>\n At kigge p\u00e5 CV\u2019er, diplomer, priser og medaljer kan v\u00e6re praktisk hvis man vil finde ud af hvad nogen kan, eller rettere sagt hvad han\/hun har gjort godt, men det kan ikke bruges som et argument for en p\u00e5stand. Priserne is\u00e6r kan v\u00e6re misvisende. En Nobel fredspris modtager vil af mange anses som en slags fredsekspert, selv s\u00e5dan en som Barak Obama som har angrebet syv lande<\/a> p\u00e5 seks \u00e5r af sin pr\u00e6sident periode, og vel at m\u00e6rke efter at han fik prisen i 2009. Det er ikke noget bevis for en teoris gyldighed, at det er fremf\u00f8rt af en officiel bestaltet forsker, ikke engang en anerkendt forsker. Det er beviset selv, der skal afg\u00f8re sagen.<\/p>\n Stik modsat artiklens anbefalinger vil jeg opfordre alle til at bruge internettet og beg\u00e5 sig i den digitale diskurs for at kunne n\u00e5 sandheden, eller i det mindste komme t\u00e6ttere p\u00e5 den. Alternativet f\u00f8rer i sidste ende til Orwells 1984.<\/p>\n Derudover er der noget lumsk p\u00e5 spil igennem hele artiklen, en skr\u00e6k scenario om historiens gentagelse og at den hysteriske mob vil igen afbr\u00e6nde det aleksandrinske bibliotek. Mellem linjer trues vi med at alt hvad de l\u00e6rde har gjort for os uvidende vil blive tilintetgjort i et \u00f8jeblik af destruktiv raseri, som det irrationelle menneske n\u00f8dvendigvis vil f\u00f8re sig selv i. Denne gang vil afbr\u00e6nding udf\u00f8res ved at forh\u00f8je debat intensitet p\u00e5 nettet, som for eksperterne ikke er andet end st\u00f8j. Denne afskr\u00e6kkelse minder meget om politiske sm\u00e6dekampagner, proppet med stereotyper og fugleskr\u00e6msler. Den skal lede opm\u00e6rksomhed v\u00e6k fra de svagheder, som autoriteter af enhver slags er beh\u00e6ftet med i dag og har v\u00e6ret til alle tider.<\/p>\n Er mennesker blevet irrationelle? Eller er vi m\u00e5ske blevet voksne nok til at t\u00e6nke selvstendigt. Hvad nu hvis vi er m\u00e6nd nok, hvis vi can handle the truth. Nej, siger artiklen utvetydigt, dog ikke s\u00e5 h\u00f8jt. Vi er bare blevet store b\u00f8rn, en flok teenagere som tror, at de selv kan finde ud af det. Folk skal ledes og eksperterne vil p\u00e5tage sig den noble rolle for vores skyld, for ellers\u2026<\/p>\n Artiklens konklusion er, at en systematisk og udbredt mist\u00e6nksomhed overfor eksperterne, som f\u00f8rer til sk\u00f8re og ubegrundede konspirations teorier kun kan v\u00e6re skadelig. Mistroen er irrationel opf\u00f8rsel, is\u00e6r i et samfund hvor vidensdeling er et faktum. Mistroen synes dog at v\u00e6re mere skadelig for videnseliten og de etablerede. For selve videnskaben er skepsis et tegn p\u00e5 sundhed. En god metodologi kr\u00e6ver, at man skal v\u00e6re p\u00e5passelig med at tage noget for givet. Kun en t\u00e5be g\u00f8r det. Dette burde v\u00e6re hovedpointen og et godt r\u00e5d til alle som gider t\u00e6nke med sit hoved og ikke vil afskr\u00e6kkes af autoriteter af nogen slags – tag intet for givet, v\u00e6r kritisk og forhold dig til de konkrete sager (alternative teorier) f\u00f8r du beslutter sig for at tro det ene frem for det andet. T\u00e6nk ikke p\u00e5 tendenser, men p\u00e5 de konkrete argumenter og beviser som bliver lagt frem i hver enkelt sag.<\/p>\n Lige til sidst, dog, rammer forfatteren en god pointe, n\u00e5r han antyder, at en slags reformation og videref\u00f8relse af oplysningens principper og idealer skulle finde sted i dag. Det er ikke nogen hemmelighed at eksperterne og videnskabsfolk lever i deres egen verden og typisk skriver til den lukkede l\u00e6ser milj\u00f8 best\u00e5ende af andre eksperter. I kraft af deres p\u00e5ber\u00e5belse af intellektuel ejendomsret forbliver st\u00f8rstedelen af deres produktion sv\u00e6rt tilg\u00e6ngelig for alle, der st\u00e5r udenfor the circle of trust. Godt nok er der offentlige biblioteker, men det er stadigv\u00e6k meget upraktisk og tidskr\u00e6vende at s\u00f8ge informationer ad denne vej. Endnu vigtigere, passer det hverken med tidens \u00e5nd (den digitale tid) eller med oplysningens \u00e5nd at skjule sine indsigter for sig selv eller for en lille gruppe af indforst\u00e5ede og indviede, ved at kr\u00e6ve betaling for det. En lignende praksis fandt sted engang i det 16 \u00e5rhundrede, da biblen kun kunne l\u00e6ses p\u00e5 latin, mens kirken solgte afladsbreve. Denne praksis var st\u00e6rkt medvirkende til Protestantisme og Reformation, og til tredive\u00e5rskrigen, og vi m\u00e5 h\u00e5be, at denne digitale revolte ikke vil f\u00f8re s\u00e5 langt.<\/p>\n En radikal gennemsigtighed af videnskabsm\u00e6nds arbejde og offentlig tilg\u00e6ngelighed af videnskabelige tidsskrifter ville v\u00e6re mere passende. En id\u00e9 som den unge Aaron Swartz m\u00e5tte betale med sit liv for, men som alligevel blev delvist implementeret af andre ikke s\u00e5 langt fra MIT. Samtidigt vil det p\u00e5virke eller lige frem vende om p\u00e5 tendensen, hvor skelnen mellem eksperten og l\u00e6gmanden udslettes. Det er vi n\u00f8dt til at g\u00f8re hvis deres autoritet ikke kun skal byggede p\u00e5 den institutionaliserede magtstruktur.<\/p>\n Vi kan ogs\u00e5 sp\u00f8rge os selv hvor meget ekspertise har vi egentlig brug for, for at kunne tage h\u00e5nd om vores liv. Beh\u00f8ver vi egentlig en videnskabelig unders\u00f8gelse for at finde ud af om vand eller massage er godt for kroppen og helbredet? Beh\u00f8ver vi virkelig sexologer for at f\u00e5 et ordentligt knald? Der er ofte noget gr\u00e6nseoverskridende og aggressivt ved eksperternes indblanding i hvert eneste hj\u00f8rne af vores liv.<\/p>\n Til sidst m\u00e5 jeg sp\u00f8rge om det er det moderne mekanistiske syn p\u00e5 samfundet og borgeren, hvor hvert led i maskineriet skal serviceres p\u00e5 et autoriseret v\u00e6rksted, der fors\u00f8ges ideologiseret i artiklen? St\u00e5r internettet i vejen for denne ideologisering? Det g\u00f8r det \u00e5benbart, idet fors\u00f8get p\u00e5 at monopolisere viden er blevet udvidet til monopolisering af selve t\u00e6nkningen. Kun t\u00e6nketanke m\u00e5 t\u00e6nke, andre m\u00e5 lytte. M\u00e5ske var det ikke en bogstavelige anvendelse af Oplysningens idealer som var tilt\u00e6nkt. Folk skulle helst ledes ud af m\u00f8rket, ud af Platons hule, af godhjertede og ansvarlige mennesker, som der per definition kun kan v\u00e6re f\u00e5 af. N\u00e5, s\u00e5 l\u00e6nge vi v\u00e6lger at v\u00e6re en flok f\u00e5r, s\u00e5 har vi brug for at dyrke myten om den gode hyrde.<\/p>\n <\/p>\n \n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Af Vladan Cukvas \u00a0\/ 30. oktober 2014 For ikke s\u00e5 l\u00e6nge siden l\u00e6ste jeg en artikel i Information med en kryptisk titel \u201dTr\u00e6k en sandhed i automaten\u201d. Under dens velartikulerede og akademiske sprogfacade kunne jeg ikke undg\u00e5 at … Continue reading